Vi er snart en fjerdedel inde i NBA-sæsonen. Som tiden dog går. Det er på dette tidspunkt, at man officielt godt kan være bekymret på nogle mandskabers vegne, og samtidig er de positive overraskelser måske kommet for at blive (Orlando og Sacramento?). Her er fire observationer fra undertegnede, samt en anderledes top tre.
Problemer i Utah og Boston
To af forhåndsfavoritterne er kommet langsomt ud af startblokken. NBA er et maraton og ikke en sprint. Det er alligevel nu her, efter 19-20 kampe, at man skal til at få sæsonen kickstartet, hvis man skal være med i toppen.
Bostons problemer er tydelige. Angrebet fungerer ikke. De ligner et hold, som er bange for at træde hinanden over tæerne. De skal turde at være mere aggressive.
Kyrie Irving er den eneste, som har leveret op til niveau indtil videre. Især Gordon Hayward, Terry Rozier og Jaylen Brown har ikke fået deres spil til at fungere endnu. Hayward ligner en spiller, som lige er kommet tilbage fra en skade (hvilket han er), og hans skud er der slet ikke (FG% på 40 & en 3P% på 28,6).
Rozier har ikke haft den indflydelse som bænkspiller, som man havde håbet på og Jaylen Brown er et stort minus i øjeblikket.
Er det tid til at gå i panik?
Nej, ikke endnu. De skal bruge sæsonen på at blive spillet sammen, lære hinandens tendenser og så skal det nok gå. Boston har ligaens bedste forsvar og så længe de kan regne med stabile præstationer i den ende af banen, så er Boston med i alle kampe. Angrebet skal nok komme.
Tiltroen til Brad Stevens forbliver intakt.
https://www.youtube.com/watch?v=s9p3BjvtoQk
Derimod er der god grund til bekymring i Salt Lake City hos Utah Jazz. De har, ligesom Boston, også problemer med offensiven, men hvad der virkelig gør ondt er at defensiven også svigter.
Et af sidste års bedste forsvar er gået hen og blevet et middelmådigt et af slagsen. Så bliver det ikke til mange sejre, når man skyder dårligt bag 3’eren (32,1 % – nummer 27 i ligaen) og samtidig smider bolden mere væk end modstanderen (15,1 turnovers per kamp – nummer 23 i ligaen).
Sidste år blev de båret af deres forsvar, imens angrebet var meget gennemsnitligt. Nu underpræsterer de i begge ender af banen, og det er der ikke råd til i en Western Conference, hvor flere hold end nogensinde før byder ind på slutspilspladserne.
Donovan Mitchell, Rudy Gobert og Quin Snyder skal snart finde en løsning, for ellers løber de andre hold fra dem.
West er underlig
4,5 kampe adskiller første seed fra 14. pladsen i West. Det er jo vanvittigt!
Én enkelt sølle kamp adskiller første seedet fra syvende seedet. Det er helt uhørt!
Golden State, Houston, Utah og Los Angeles Lakers har haft startproblemer, imens Los Angeles Clippers, Memphis og Sacramento har overrasket positivt.
Nu er det ikke for at være en lyseslukker, men mon ikke at sæsonen arter sig nogenlunde, som man forventer: Sacramento og Memphis falder lidt længere ned i rækken, imens Golden State og Houston nok skal komme i top tre.
Flere hold har haft muligheden for at skabe et større forspring, men både Denver og Portland smed flere kampe i træk, som gjorde hele West mere kompakt.
Lad os håbe at West er ligeså tæt, og underlig, om et par måneder.
Det er den ikke. Men lad os håbe.
Orlandos flotte start
157-335 er Orlando Magics record over de sidste seks sæsoner. I den periode vandt de ikke mere end 35 gange i en enkelt sæson.
Deres 9-10 start har givet lidt tror på, at man kan kæmpe med om en slutspilsplads for første gang, siden Dwight Howard rendte rundt i Disney-byen. Så ja, det er måske at strække ordet ’flot’ en smule, men ligesom Sacramento, så har Orlando ikke haft styr på meget de seneste år, og alt der nærmer sig gennemsnitligt, er ’flot’.
Nikola Vucevic har været helt fantastisk, men ellers er der ingen, der rigtig har skinnet igennem. Magic er meget enten eller. De taber til de gode hold og vinder over de dårlige (4-9 mod hold over .500 & 5-1 mod hold under .500)
Hvis det kan holde sæsonen ud, imens man får bygget lidt på defensivt, så er der bestemt en 35-40 sejre i vente.
Nej, nej og atter nej. Et college-hold kan ikke slå et NBA-hold.
Jeg er stor modstander af at snakke om college basket, men hvert år på et eller andet tidspunkt, så skal en eller anden ‘kegle’ (Hold nu op, Paul Pierce) melde ud, at ‘College-hold x’ kan slå ‘NBA-hold y’.
I år er det så Clevelands dårlige hold og Duke med et par ’vilde’ talenter, som er i centrum af denne evindelige diskussion.
https://www.youtube.com/watch?v=IpHyl-jvVyQ
Cleveland har professionelle spillere. Det har Duke ikke.
Cleveland består af mænd. Duke består af drenge.
Enough said.
Forhåbentlig er det sidste gang, at jeg føler mig nødsaget til, at skrive om andre hold end de 30 i NBA.
Top tre ting Washington Wizards fortryder:
- At de betaler 46 millioner dollars til en 32-årig John Wall i 2022/2023
- At de gav Ian Mahinmi en kontrakt på 4 år og 64 millioner dollars i 2016
- At de betaler John Wall 169 millioner dollars fra 2019-2023
(Åh gud, hvor må Wizards hade det hold, som de har lige nu. Store navne som underpræsterer og ikke viser vilje til at vinde)
NBA-skribent, basketball-elsker og man kan følge med i mine NBA-Odds på twitter @OddserKunNBA.
