Super start af Memphis Grizzlies

Memphis Grizzlies er én af sæsonens helt store succeshistorier efter at have startet ud med at vinde ni af de første elleve kampe. Efter at have klaret sig udmærket de sidste to sæsoner, uden dog at ligne et hold, der skulle spille med om mesterskabet, har Memphis virkelig lagt godt fra land i denne sæson. Sejrslisten inkluderer hold som New York, Miami, Oklahoma City og senest Lakers, og kigger man på kampprogrammet, har Memphis faktisk haft et af de hårdere i ligaen.

I den forgangne sæson spillede man en forrygende første runde serie mod Los Angeles Clippers, og røg ud efter syv spændende opgør. Der er ikke sket de store ændringer på holdet siden da. Man har mistet O.J. Mayo, som har spillet fantastisk efter sit skifte til Dallas, men alligevel har Grizzlies forbedret sig. Man mønstrer med Tony Allen og Mike Conley den måske bedste defensive backcourt i ligaen, og særligt Tony Allen er en helt fantastisk forsvarsspiller på distancen. I den seneste kamp mod Lakers holdt han Kobe Bryant til 7-23 fra gulvet – ganske vist kom Kobe på linjen 14 gange (13 ramte), men man må stadig tage hatten af for Allens aggressivitet. Både Conley og Allen har særdeles aktive hænder, og de mange tvungede turnovers Memphis genererer, er den primære årsag til hvorfor deres forsvar ser så stærkt ud.

Læg dertil, at man selv er blandt de bedre hold i ligaen til at tage vare på bolden, og så er det nemt at se hvordan Grizzlies’ velsmurte maskine kan kværne derudad. Samtidig er man blandt de mest aktive, når det gælder offensive rebounds; kun Denver tager en større procentdel af deres egne misses, end Grizzlies gør. Interessant nok, at netop Denver slog Memphis, der simpelthen blev slået med deres egne midler – Denver dominerede Memphis på glasset (+14 rebounds), og formåede at følge med Memphis i turnover-kategorien. Mod Los Angeles Lakers var det dog back to business for Memphi – med +11 i rebounds og +4 i steals er det sjældent man taber kampe, og det skete da heller ikke mod et Lakers-hold, der absolut ingenting fik fra deres store drenge, der blev domineret af Memphis’ frontcourt, Marc Gasol og Zach Randolph, fra start til slut.

De to startende stjerner i form af Gasol og Randolph har denne sæson – grundet en skade til Darrell Arthur – spillet mange minutter, og man har hele tiden haft mindst én af dem på banen. Arthur er nu tilbage, hvilket må give noget tiltrængt hvil til de to store spillere. Begge har dog imponeret i år. I mange år har man snakket om Pau Gasol som ligaens bedste afleverende big man, men i år har Marc Gasol unægtelig set endnu bedre ud. Marc har kun haft mindre end fem assists tre gange indtil videre, en fuldstændig uhørt bedrift for en center. Det giver Grizzlies’ spil en anden dimension end mange andre hold, der ikke kan regne med, at deres center kan kreere for holdkammeraterne. Dette mestrer Zach Randolph ikke, men når han rydder så meget op på glasset som han gør, og man har Gasol, Mike Conley og Rudy Gay til at skabe spillet for andre, betyder det ikke helt så meget, at han ikke kan skabe for andre end sig selv. Gay er desuden en af de bedre spillerei ligaen når det kommer til slutfaserne af en kampe, og han har op til flere afgørende skud på sit resumé, hvilket giver Grizzlies en glimrende mulighed, når kampen skal afgøres i de sidste minutter.

Memphis’ bænk har indtil nu spillet udmærket uden at være prangende. Wayne Ellington gik amok mod Miami, men ellers har det været startopstillingen, der har måttet trække det tunge slæb. Som sagt er Darrell Arthur vendt tilbage fra en skade, og det bliver interessant at se, hvordan head coach Lionel Hollins vil styre sine lineups, nu hvor han kan sætte en decideret sekundær rotation på banen, i stedet for hele tiden at have en af sine to mest vigtige spillere på gulvet. Samtidig skal man dog være påpasselig med ikke at ødelægge for meget af den kontinuitet der er. Når man er så godt kørende, er der ingen grund til at foretage for mange ændringer.

Netop denne kontinuitet er nok den primære grund til at Grizzlies har startet så flot. Størstedelen af holdet har spillet i klubben siden 10-11 sæsonen, og kun Jerryd Bayless og Wayne Ellington er kommet til i år. Spillerne kender hinanden ud og ind, hvilket ofte kan betyde meget mere end regulær star power. Spørg bare Los Angeles Lakers fans, der selv oplevede det på første hånd i går.