Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Luka Doncic og Dallas Mavericks fremtvinger kamp syv

Der var lagt op til et intenst opgør i nattens vind eller forsvind-kamp, hvor Dallas Mavericks hjemme tog imod gæsterne fra Phoenix Suns.

Foto: Flickr - Erik Drost

Kampens forløb

Begge hold kom godt fra start, og de første 12 minutter var tætte hele vejen igennem. Dallas har været meget bedre hjemme end ude, og det var det samme i nat. 29-26 i Dallas’ favør efter første periode.

Trepointskudet har været et af de varmeste samtalepunkter omkring denne serie, og igen i aften var det Dallas Mavericks, som skød klart flest. I deres første to hjemmebanekampe skød de flotte procenter på høj volume, og til sidst i anden periode begyndte de også at ramme dem i nattens kamp.

Efter første halvlege så statistikkerne på trepointforsøg således ud:
Dallas Mavericks 10/24 (41,7%) og Phoenix Suns 3/7 (42,9%).

De flotte procenter samt godt forsvar betød en føring på 60-45 til Dallas ved pausen.

Efter pausen fik Luka Doncic og co. hurtigt kørt føringen op til 20 point. Udeholdet fra Phoenix havde generelt en meget svær kamp i American Airlines Airlines Center, og det var kun deres store center, DeAndre Ayton, som leverede en tilfredsstillende præstation i nattens opgør. 94-72 til hjemmeholdet før den afgørende periode.

Dallas formåede at holde snoren på cirka 20 point resten af vejen, og endnu engang var det superstjernen Luka Doncic, som trak det tunge læs. Deres mange skytter holdte også deres flotte procenter på trepointskud fra første halvlege, og endte samlet med at skyde 16 for 39 (41%).

Devin Booker og Chris Paul havde en yderst skuffende kamp, og lavede sammenlagt 13 turnovers. I det hele taget var Suns’ angrebsspil meget rodet. Det skal Dallas have stor kudos for, da Suns ellers ikke har været et hold, der laver mange turnovers i denne sæson.

Dallas Mavericks vinder 113-86 og holdene skal nu mødes i en kamp syv.
Kamp syv spilles i Phoenix natten til mandag (tidspunkt er ikke fastsat endnu).

Spillerpræstationer

Luka Doncic: 33 point, 11 rebounds, otte assists og fire steals
Jalen Brunson: 18 point og tre steals
Reggie Bullock: 19 point, syv rebounds og fem for 11 på trepointskud
Spencer Dinwiddie: 15 point og fem for syv på trepointskud

DeAndre Ayton: 21 point og 11 rebounds
Devin Booker: 19 point, otte rebounds og tre assists samt otte turnovers
Chris Paul: 13 point og fire rebounds samt fem turnovers

Højdepunkter

Luka Doncic med lækkert move på Chris Paul.

Jalen Brunson bliver free agent til sommer, men en ting er helt sikkert, han skal nok få en stor pose penge et eller andet sted.

Mere Luka Magic mod Chris Paul.

Der skal ryddes op hos Phoenix Suns før kamp syv..

Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

Rookien Cooper Flagg fortsætter med at vise, hvorfor han blev valgt som nummer ét i sidste års draft, da han igen skrev historie.

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets

Houston Rockets

Devin Booker afgjorde søndagens opgør med en trepoints scoring med blot 0,7 sekunder tilbage og sikrede Phoenix Suns en 108-105-sejr over Oklahoma City Thunder.

Dallas Mavericks

I kølvandet på en sæson, hvor skader var et stort tema, har Dallas Mavericks fyret flere medlemmer af staben.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Dallas Mavericks

Mavericks kan blive nødt til at lade sig taberdømme på forhånd til nattens opgør mod Grizzlies på grund af for mange skader.