Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

LeBron James’ triple-double var ikke nok mod Stevens’ Celts

Boston tog anden kamp i serien efter en hjemmesejr på 107-94 over sidste års finalister fra Cleveland Cavaliers.

Fight, gåpåmod, og lidt mere fight. Boston gav alt, hvad de havde i tanken i nat, og det udmøntede sig i endnu en sejr.

107-94 blev slutstillingen, og de to hold drager nu til Cleveland, hvor de næste to opgør skal spilles.

Sidste gang LeBron James var bagud 2-0 i en slutspilsserie gik han for det første ikke videre, men modstander holdet endte også med at vinde hele molevitten. Dette var i 2008, mod netop Boston Celtics.

Så historien er bestemt ikke med LeBron James og Co.

Cleveland Cavaliers startede ellers kampen bedst, og kom hurtigt foran. Den føring skyldtes i høj grad LeBron James, der tog teten fra tip-off og førte an, hele første halvleg. Ved pausen stod der 48-55 til udeholdet fra Cleveland.

Men i tredje periode tog det fart. Boston tog på en togt anført af Al Horford og en ekstremt hårdt kæmpende Marcus Smart, og tredje periode vandt de overbevisende 36-22. Derfra så de sig ikke tilbage, og på trods af imponerende 42 point, ti rebounds og 12 assists fra James, formåede Cleveland aldrig rigtigt at bringe spænding tilbage i opgøret.

For det, skal der lyde en kæmpe applaus til Marcus Smart. Som skrevet tidligere, kæmpede han ekstremt hårdt. Dette er dog nærmest en underdrivelse. Han sluttede med 11 point, fem rebounds, ni assists og fire steals, og kampens suverænt største +/- på +21.

Han var her og der og alle vegne, og Cleveland havde ikke et våben til at stoppe ham. Ingen fra Cleveland viste samme energiniveau, eller bare noget der kom i nærheden af.

Smart udviste vilje og en enorm loyalitet overfor klubben, hvor han flere gange opildnede publikum med råb og henvisninger til logoet på hans trøje.

I kampens sidste minutter blev Al Horford skubbet bagfra i luften af J.R. Smith, som ikke engang gjorde sig den umage, at få det til at se tilfældigt ud. Det var overlagt helt ud til fingerspidserne, og det fik Marcus Smart op i det røde felt. Han ser sin medspiller gå ned, efter en regulær svinestreg af modspilleren, og efterfølgende er han den første til at forsvare ham. Big Al, som selv havde sig en fortrinlig aften med 15 point og ti rebounds, kan prise sig lykkelig over at have en kollega med så stort hjerte på sit hold.

Marcus Smart er som skabt til Brad Stevens’ system, og i nat viste han i særklasse, hvorfor han hører hjemme i toppen af NBA.

For det grimme skub i ryggen fik Smith tildelt en flagrant 1, imens Marcus Smart fik tildelt en teknisk fejl, for at komme sin holdkammerat til undsætning.

I videoen herunder kan du se Marcus Smarts højdepunkter fra kampen:

Næste kamp i denne serie vil blive spillet lørdag nat klokken 02:30.

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...