Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Chicago Bulls

Er karrieren slut for Derrick Rose?

Han blev den yngste MVP nogensinde i NBA i 2011, men allerede året efter startede mareridtet. Rose skal nu gennem sin 4. store knæoperation siden 2012.

Han var et af de helt store håb i NBA – han var en af de helt særlige profiler, der skulle løfte arven fra Jordan og bringe ligaens niveau op under stjernerne igen. Bulls skulle rejse sig igen!

Alt tegnede rigtigt, da en ung Rose blev den yngste MVP i 2011 som blot 22 årig. Det var hans 3. sæson i ligaen for Bulls. Men året efter var en stor knæskade ude efter ham, og Rose blev herefter aldrig helt den samme igen. Siden har den været gal med knæene flere gange, og som tilskuer har man siddet med hjertet i halsen, hver gang han væltede, blev fejlet eller på anden måde var i nærkontakt.

Efter 8 sæsoner i Bulls skiftede han i denne sæson til NY Knicks, hvor det var imødeset med spænding, hvad man kunne få ud af Melo, Porzingis, Noah, Jennings, Lee og Rose. Det ender igen i år uden playoff plads til Knicks – for 4. sæson i træk.

Sæsonen startede noget aparte for Rose, da han skulle forsvare sig mod en voldtægts anklage – den gik han dog rent igennem. I januar forsvandt han et par dage, uden Knicks vidste, hvor han var. Rose missede en kamp mod Pelicans og undskyldte sig senere med “family issues”. Samtidig har der været en del intern uro i New York, mens Rose alligevel formåede at vise glimt af den gamle MVP.

Rose skal opereres for en beskadiget menisk. Efter planen skal han være helt klar igen 2 mdr. efter operation. Træner og medspillere bakker op med sympati erklæringer, og alle tror de, at deres pointguard vender tilbage.

Men sandheden kan være en helt anden. Få har været så alvorligt skadet gennem flere omgange som Derrick Rose. Han er free agent til sommer, og det er meget vanskeligt at forudsige, hvordan Knicks handler på dette. Der er et klart mønster i Derrick Roses karriere, og det rimer desværre på skader. Er man villig til at lægge mange penge i det projekt?

Alle har siden 2012 haft ondt af Rose og hans skader, og basketfans verden over har hyppigt diskuteret Roses potentiale uden skaderne. Nu er knæene ekset under stjernen igen, og så får vi se om klubberne udviser kynisme eller kærlighed i forhold til stakkels Derrick Rose.

 

Foto: youtube-screenshot

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.