Efter en lang sæson som startede d. 19/10-2021, så er vi endelig nået til NBA Finals! På den ene side har vi de rutinerede Golden State Warriors, som efter to skuffende sæsoner med skader, endelig er tilbage i det forjættede land. Deres modstandere er de unge gutter fra Boston Celtics, som muligvis er ved at skabe fundamentet til et fremtidigt dynasti?
I denne optakt tager vi et kig på nogle af de mange aspekter, som kan udfolde sig i finaleserien! Kamp et i serien kan ses på TV2 Play/Sport natten til fredag kl. 03.00 dansk tid.
BEGGE HOLDS VEJ TIL FINALEN
Warriors’ rutinerede trekløver bestående af Stephen Curry, Klay Thompson og Draymond Green, har haft en på papiret ‘’kort’’ rute til finalen bestående af blot 16 kampe. Det betyder dog ikke, at det har været nemt, for det har flere gange været et Warriors mandskab, der har set yderst kaotiske ud. Specielt i serien mod Memphis Grizzlies.
4-1 vs Nuggets, 4-2 vs Grizzlies og senest 4-1 vs Mavericks. Jordan Poole var en stor faktor i Denver-serien, men efter det har det bestemt været Stephen Curry, som har stået for den største produktion. Der skal også rettes en stor klapsalve mod big man Kevon Looney, som spillede en virkelig flot serie i Conference Finals mod Dallas.
Game 1. Our house.
See you there, #DubNation pic.twitter.com/rMltwZW7sv— Golden State Warriors (@warriors) June 2, 2022
De to unge J’s fra Boston Celtics, Jayson Tatum og Jaylen Brown, er bestemt ikke lige så rutinerede som den førnævnte trio, men det er alligevel to spillere, som aldrig har misset slutspillet. 24-årige Tatum og 25-årige Brown står nu i deres første finale sammen, hvilket er yderst imponerende givet deres sæsonstart.
4-0 vs Nets, 4-3 vs Bucks og 4-3 vs Heat. Det har været lidt svingende for Boston, og mange vil nok sige, at de har haft lidt held med skader til deres modstandere – ihvertfald i de to seneste serier. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er en retfærdig finaledeltager. For det er de helt sikkert.
📍 NBA Finals pic.twitter.com/Q64AK4W4DM
— Boston Celtics (@celtics) June 2, 2022
Lys for enden af tunnelen
Den lange sæson er desværre også ensbetydende med skader, og dette års slutspil har ikke været en undtagelse. Begge hold har været skadesramt på deres vej til finalen, men det ser endelig ud til, at de fleste spillere er ved at være raske igen. Fantastisk!
Warriors’ Gary Payton II løb ind i en grim skade i deres anden runde serie mod Memphis Grizzlies, hvor det først lignede en season ending-skade, men nu meldes han klar til at returnere i løbet af finalerne. Måske endda i kamp et! Payton er en fantastisk forsvarsspiller, og Warriors kan bestemt bruge ham og hans energi i jagten på endnu en ring. Tidligere Finals MVP Andre Iguodala og den måske vigtigste rollespiller, Otto Porter Jr, meldes også snart klar igen. Især Porter Jr kan få en vigtig rolle offensivt, hvis Kevon Looney ikke kan benyttes i samme omfang som mod Dallas.
Gary Payton II on what fans should expect when he’s back on the court: “Hopefully you’ll get to see the old GP.”
— C.J. Holmes 🦹🏾♂️ (@CjHolmes22) June 1, 2022
Boston har også været ramt af skader hist og pist, men heldigvis har det ikke været langtidsvarende skader. Marcus Smart og Robert Williams har begge misset kampe i slutspillet, men virker til at være i bedring, og forventes klar til første kamp i serien natten til fredag.
Tre nøgler til sejr for begge hold
Golden State Warriors:
1: Kan Warriors udnytte Boston’s til tider dårlige full court/fastbreak-forsvar?
Det er ingen hemmelighed, at Boston er rangeret som ligaens bedste forsvar, men vi har til tider set, at de er sårbare efter missede skud eller turnovers. En af de helt store syndere har været Jayson Tatum, som ofte brokker sig efter drives til kurven, hvor han mener han skulle have haft en fejl. Jaylen Brown har også haft lidt for mange kampe med 4+ turnovers.
Miami Heat er ikke verdens mest effektive angreb, men de havde god succes når de skubbede tempoet, samtidig med at de havde det utroligt svært, når Celtics først var organiseret. Vi ved at Warriors gerne vil skubbe tempoet, og hvis de kan gøre det effektivt (ved at undgå turnovers!), så er det måske Boston’s eneste svaghed på den defensive side af bolden. Det er en af de få muligheder, man får for at score nemme point mod et klasse forsvar.
2: Kan Andrew Wiggins fortsætte sit flotte spil?
Der er ikke mange spillere i ligaen, som er sværere at blive kloge på end Andrew Wiggins. Wiggins har gennem hele sin karriere vist små glimt af, hvilken fantastisk spiller han kan blive. Er det endeligt slået klik for ham nu? Wiggins snitter 15,8 point i slutspillet, men i Conference Finals mod Dallas Mavericks snittede han hele 18,6 point (2. bedst på holdet).
Kan Wiggins holde den flotte produktion oppe, eller var den seneste serie blot et resultat af, at han blev dækket op af Luka Doncic?
This angle of the Andrew Wiggins dunk on Doncic 😳
(via @warriors)pic.twitter.com/xwZRuNKn8i
— Pickswise (@Pickswise) May 23, 2022
3: Hvilken rolle kan Jordan Poole få i serien?
På papiret ligner denne serie et angrebsmæssigt festfyrværkeri, men det er faktisk ligaens to bedste forsvar der mødes. Jordan Poole har formået at levere et flot slutspil, men er til tider blevet udstillet pga hans decideret dårlige forsvar. Dog har hans angreb været så godt, at Steve Kerr har turde spille ham tunge minutter.
Hvem kan Poole dække? Skal han gemmes i et zoneforsvar? Er hans angreb effektivt nok mod et så godt hold som Boston? Det er svært at se en verden, hvor Poole kan gemme sig defensivt i dette matchup, og Gary Payton’s tidlige comeback kan tvinge Steve Kerr til at spille ham over Poole (i nogle sekvenser).
Throwback to when Jordan Poole was the first option while Steph was out.
Him. pic.twitter.com/vinqZXlSG1
— WarriorsMuse (@WarriorsMuse) June 1, 2022
Boston Celtics:
1: Er Jaylen Brown i virkeligheden Boston’s nøgle til succes?
Vi ved alle at Jayson Tatum, er en af ligaens absolut bedste spillere, men er Brown i virkeligheden den største x-factor i finalen? Jaylen Brown har spillet rigtig fint igennem hele slutspillet, og snitter indtil videre 22,9 point pr kamp.
Vi må forvente at Tatum skal dækkes op af Andrew Wiggins, mens at Brown kommer til at stå overfor Klay Thompson. Thompson har ikke set helt så skarp ud, som vi har været vant til tidligere i hans karriere (forståeligt), så kan Jaylen Brown udnytte det?
"I think we all just got comfortable with each other through experience."
Jaylen Brown on building chemistry with Marcus Smart and the core group of the Celtics over time. pic.twitter.com/xD1Np2fJJ0
— NBA (@NBA) June 1, 2022
2: Hvilken rolle kan Grant Williams spille i denne serie?
Grant Williams var fantastisk god gennem de første to runder, men blev mindre og mindre effektiv mod Miami. Williams var endda oppe og snitte 41% fra 3-point linjen på hele 5,5 forsøg pr kamp mod Nets og Bucks, hvor han også gjorde flot figur i forsvaret med opdækning af Kevin Durant og Giannis.
Dog faldt hans forsøg til kun 2,6 3-point skud pr kamp mod Heat, og Warriors er ligesom Miami virkeligt gode til at dække spot-up shooters. Et andet spørgsmål er også hvilken rolle han kan få defensivt, mod et hold som ikke rigtigt har en stor og stærk offensiv forward. Wiggins er nok det logiske valg, men det bliver spændende, at se hvordan coach Ime Udoka håndtere rotationer i denne serie.
3: Kan Robert Williams og Al Horford, sætte en stopper for Warriors’ velkendte angrebsmaskine?
Det velkendte dynasti som Golden State Warriors har opbygget over det seneste årti, er efterhånden meget velkendt. God spacing ved 3-point linjen, voldsom meget bevægelse og så er de også virkeligt gode til at lægge pres på kurven, så der skabes plads/åbninger for de dygtige skytter samt muligheden for cuts.
Indtil videre har Warriors kun mødt én dygtig shot blocker, og det var Memphis Grizzlies’ Jaren Jackson Jr, som snittede 2,3 blocks pr kamp i den serie. Nu møder man dog absurd atletiske Robert Williams og den garvede veteran Al Horford, som begge er dygtige forsvarsspillere. Når man så også kigger på, at Boston tillod 2. mindst points in the paint i den regulære sæson, så bliver det utroligt spændende at se hvordan Ime Udoka, har planlagt deres forsvar mod den velkendte Warriors offensiv.
Robert Williams. 😳 pic.twitter.com/4EgAjXpU1j
— Hoop Central (@TheHoopCentral) May 26, 2022
Hvem er stærkest?
Startende guards:
Warriors: Stephen Curry & Klay Thompson
Celtics: Marcus Smart & Jaylen Brown
Der kan ikke være meget tvivl om, at Warriors har den stærkeste guard-duo. De to garvede veteraner er nu i deres sjette finale, og det giver en helt speciel fordel, når finalerne ofte er mere mentalt end fysisk. Dog tror jeg ikke, der går mange år før, at dette matchup kan være vendt til Celtics fordel, men det er ikke endnu.
Klay Thompson on the Celtics: "They're physical. They're athletic. It's gonna be a dog fight."
— Keith Smith (@KeithSmithNBA) June 1, 2022
Startende forwards:
Warriors: Andrew Wiggins & Draymond Green
Celtics: Jayson Tatum & Al Horford
Det er lidt svært at kalde Al Horford en forward, men det er trods alt det han fungerer som. Jayson Tatum trækker Celtics over målstregen her, og det er fordi at han gang på gang, har vist sig som en absolut verdensstjerne i dette slutspil. Det har altid været tydeligt hvor god han er offensivt, men især hans forsvar her i slutspillet har været yderst imponerende. Hvis Boston skal vinde finalerne, så SKAL det være på baggrund af en stor serie fra Jayson Tatum.
Postseason scoring leaders:
1. Jayson Tatum – 486 PTS
2. Luka Doncic – 475 PTS
3. Jimmy Butler – 466 PTS
4. Stephen Curry – 415 PTS
5. Jaylen Brown – 413 PTS pic.twitter.com/GG1kURFzoZ— Taylor Snow (@taylorcsnow) June 1, 2022
Startende center:
Warriors: Kevon Looney
Celtics: Robert Williams
Det er et godt gammeldags X vi skal ud i her. To spillere som nærmest ikke kunne være mere forskellige, men som hver især kan være utroligt vigtige i nogle kampe, men også ret overflødige i andre. Det er svært at vurdere hvor meget de kommer til at spille, og det ville ikke undre mig, hvis det svinger meget fra kamp til kamp.
Bænkspillere:
Warriors: Jordan Poole, Otto Porter Jr, Gary Payton II (+Andre Iguodala)
Celtics: Derrick White, Grant Williams & Payton Pritchard
Hvis vi regner med at Otto Porter Jr og Gary Payton II begge kan spille betydningsfulde minutter fra bænken, så falder mit valg på dem og deres kombination med Jordan Poole. Jeg har svært ved at vurdere, om Pritchard kan spilles i den her serie, og tror egentlig kun, at han kommer til, at være på gulvet når der virkeligt er brug for spacing.
Coaching:
Warriors: Steve Kerr
Celtics: Ime Udoka
Rookie coach Ime Udoka har været et dejligt frisk pust i ligaens head coach-rotation, som ofte kan være lidt gammel og grå. Dog må valget falde på en af vore tids mest vindende trænere, Steve Kerr. Jeg syntes ikke at forskellen er så voldsom stor, som den måske ser ud på papiret, men Steve Kerr er dog stadig sejrherre i denne kategori.
Steve Kerr on Warriors-Celtics: "What I like is it's two teams that are mostly built with patience and through the draft and development, player development and continuity. I think that's good for the sport."
— Anthony Slater (@anthonyVslater) June 1, 2022
Forudsigelser og forventninger
Det er nemt, at glemme hvor gode Warriors var, før at de løb ind i et hav af skader, men det er svært ikke at se dem som favoritter i den her situation. Rutinen i at stå i finalen kommer til at være en stor fordel for Warriors, og når ja, så har de også hjemmebanefordelen.
Jayson Tatum og Jaylen Brown skal nok følge med Steph Curry og Klay Thompson, men det der så sker efter det, kan godt se lidt skræmmende ud for Boston. Jordan Poole og Andrew Wiggins kommer formentlig begge til at snitte 15+ point pr kamp, men hvem kan gøre det fra Boston? Marcus Smart skal nævnes, men jeg tror han kommer til at have hænderne så fulde i jagten på Steph Curry, at han ikke kan være alt for aggressiv i den anden ende.
Draymond Green’s betydning for Warriors skal vi heller ikke glemme, og selv om han til tider er yderst usympatisk, så er han en af de absolut største grunde til at trioen har tre mesterskabsringe.
Der skal ikke meget til før, at man forelsker sig i idéen om, at Boston Celtics skal vinde et mesterskab så tidligt i deres karriere, men jeg tror ikke det er tiden endnu. Kan de vinde? Ja. Det er altid en mulighed, med et så godt forsvar samt en superstjerne som Jayson Tatum, men det her bliver en for stor mundfuld. Ihvertfald i år.
Golden State Warriors snupper deres fjerde ring i en tæt serie, hvor jeg håber vi kommer i en kamp syv på hjemmebanen i San Francisco. Warriors 4 – 3 Celtics.
The Golden State Warriors. pic.twitter.com/uFhuPsZ9RB
— playoff paint (@nba_paint) June 1, 2022
Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.