fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Minnesota Timberwolves

Edwards skyder bedre end Curry

Anthony Edwards har fordoblet sine trepointsforsøg i denne sæson, og hans skudprocent bag trepointslinjen er skudt i vejret, faktisk skyder Edwards bedre end Stephen Curry nogensinde har gjort over en hel sæson.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

Anthony Edwards har ramt 54 trepointsskud i hans første ti kampe og er dermed den mest scorende spiller bag trepointslinjen i starten af sæsonen. Faktisk har han ramt ligeså mange treere som James Harden (27) og Steph Curry (27) tilsammen.

Den unge guard har ellers hidtil været mere kendt for vilde dunk og eksplosive drives i feltet, men det har altså ændret sig.

Med hele 11,8 forsøg pr. kamp bag trepointslinjen ser Anthony Edwards ud til at have ændret sit spil radikalt. Han er blevet en helt anden spiller med mere fokus på ‘Catch and Shoot’ end drives og dunks.

Den nye spillestil ser ud til at virke for ham.

Skyder bedre end Curry nogensinde har gjort

Det lyder fuldstændig absurd, men Anthony Edwards er indtil videre mere effektiv bag trepointslinjen end Steph Curry nogensinde har været over en hel sæson.

I Currys to MVP-sæsoner ramte Curry henholdsvis 44,3 procent og 45,4 procent af sine treere med henholdsvis 8,1 og 11,2 forsøg pr. kamp.

Til sammenligning har Edwards indtil videre ramt 45,8 procent af sine 11,8 trepointsforsøg pr. kamp.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Hvis Edwards kan fortsætte med ligeså høje procenter og ligeså mange forsøg over resten af sæsonen, vil han altså have en bedre skydende sæson end Steph Curry nogensinde har haft.

Steph Curry anerkendes af mange som den bedste skytte nogensinde og er spilleren, der for alvor gjorde trepointsskuddet til en del af det moderne NBA.

NBA-spillernes skudprocenter og forsøg bag trepointslinjen i denne sæson kan ses herunder:

Anthony Edwards giver Lillard æren for hans forbedrede trepointsskud

I sidste sæson skød Edwards 6,7 treere pr. kamp og ramte 35,7 procent. I denne sæson har han næsten fordoblet sine skudforsøg pr. kamp bag trepointslinjen og han rammer nu 45,8 procent af treerne.

Edwards fortæller i et interview med journalisten Landon Buford, at denne forbedring er kommet, fordi han har kigget til de andre amerikanske stjernespillere til de Olympiske Lege i sommer.

Det skriver LWOS.

“Jeg så Dame (red. Damian Lillard), jeg så Steph (red. Stephen Curry), jeg så KD (red. Kevin Durant). Jeg prøvede KDs måde, den virkede ikke. Jeg prøvede Stephs måde, den virkede ikke, og så så jeg Dame og begyndte at skyde som ham, og det har virket for mig.”

Anthony Edwards fortæller yderligere, at han ikke har ændret markant på hans skud, men at han bare er begyndt at tage et lille skridt til venstre og gøre det til en rytme, når han griber bolden og sender en treer afsted.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Edwards’ forbedring bag trepointslinjen kommer på et meget belejligt tidspunkt. Minnesota Timberwolves har nemlig skulle finde trepointsskud andre steder fra efter de sendte Karl-Anthony Towns til Knicks i denne off-season, og Edwards har i den grad taget opgaven på sig.

Det bliver spændende at følge med i, om Edwards bliver ved med at være både produktiv og effektiv bag trepointslinjen, og om han forsætter med at udvikle sig til en anden spillertype end den eksplosive guard, han tidligere har været.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

NBA

Efter en skuffende sæson har Phoenix Suns sagt farvel til cheftræner Mike Budenholzer.

LA Lakers

Den 40-årige Lakers-stjerne slutter sæsonen med et gennemsnit på 24,4 point – og bryder dermed ligaens længste scoringsstime nogensinde.

NBA

Joel Embiid skal i næste uge opereres for at blive sine knæproblemer kvit.

NBA

Kevin Durant pådrog sig søndag en ankelskade i opgøret mod Houston Rockets, men Durant lader til at have undgået en alvorlig skade.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.

EuroLeague

NBA-kommisær Adam Silver bekræftede for nyligt at der skal tages stilling til en europæisk udvidelse af NBA. Nu deler Milan-træner Ettore Messina sine tanker...

Annonce