Brooklyn Nets-stjernen James Harden passerede i nat den tidligere NBA-spiller Kyle Korver på listen over flest trepointsscoringer nogenside.
Harden, også kendt som The Beard, fik nettet til at blafre fra distancen tre gange i nattens kamp mod Philadelphia 76ers, og den tidligere Most Valuable Player i NBA har nu ramt 2,451 treere for karrieren. Han sidder således på en fjerdeplads med 2,451 ramte treere. Han har 108 trepointsscoringer op til Reggie Miller på tredjepladsen. Andenpladsen hører til Golden State Warriors´ Stephen Curry, som i skrivende stund blot er 131 treere fra at vippe Ray Allen af pinden på førstepladsen.
Congrats to @JHarden13 of the @BrooklynNets for moving up to 4th on the all-time THREES MADE list! #KiaTipOff21 pic.twitter.com/NEzx1W9Us6
— NBA (@NBA) October 23, 2021
James Harden lavede 20 point, 8 assists og 7 rebounds i 114-109-sejren mod 76ers. Topscorer i kampen var Harden´s kollega Kevin Durant med 29 point.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































