Jamal Murray slår 24 år gammel NBA-rekord

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Jamal Murray leverede i nat en historisk præstation. Denver Nuggets slog Cleveland Cavaliers 103-120, men Murray stjal alle overskrifterne efter kampen, da han havde 50 point, 6 rebounds og 2 assists. 50 point er ny Carrer-high for Jamal Murray i grundspillet.

Statistikkerne er vilde, men ikke i sig selv historiske. Det historiske ligger i, at Murray scorede de 50 point uden et eneste straffekast i kampen – Noget ingen nogensinde har gjort før. Legenderne, Hakeem Olajuwon og Kareem Abdul-Jabbar, havde begge scoret 48 point uden et straffekast, men nu tilhører rekorden altså Jamal Murray.

Og som om det ikke var nok, så leverede Jamal Murray også en af de mest effektive kampe nogensinde. Han skød 21/25 fra gulvet, hvilket gav en field goal percentage på 84%. Kun Wilt Chamberlain har leveret en mere effektiv 50 pointskamp nogensinde.

Jamal Murray har igennem sin karriere fået kritik for ikke at være stabil nok, men der er ingen tvivl om, at han er en af ligaens bedste scorer på sine bedste dage – Hvilket han beviste igen i nat.

Du kan se Murrays highlights fra kampen her:

 

Se andre spændende artikler