Kevin McHale er ifølge Yahoos respekterede NBA-ekspert Adrian Wojnarowski blevet fyret i Houston Rockets.
Houston Rockets har mildest talt ikke fået den bedste start på sæsonen. Houston er startet sæsonen 4-7, og det har nu fået konsekvens. Head coach Kevin McHale er blevet fyret, efter at have tilbragt mere end fire sæsoner i Texas-klubben.
Der var ellers store roser til den tidligere Celtics-profil, da han førte sit mandskab til Western Conference Finals i sidste sæson, hvor de dog måtte se sig slået af Golden State Warriors. McHale havde i alt en record på 193-130 i sin tid i Houston.
Ifølge Wojnarowski bliver den tidligere assistent coach John-Blair Bickerstaff, som skal være midlertidig head coach, mens Chris Finch, der også tidligere var assistent for McHale, ligeledes skal fungere som associeret head coach.
Kevin McHale blev dermed den første fyrede head coach i denne sæson.
(Foto: Thepanamerican, Flickr)
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































