Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Hawks udligner serien efter stort comeback

Kampen i nat var præget af to forskellige halvlege, men i sidste ende var det Atlanta Hawks, der tog sejren. Det vil sige stillingen er 2 – 2 i serien, inden holdene tager tilbage til Philadelphia.

76ers vs Hawks NBA Playoffs 2021
Foto: Michael Tipton - flickr.com

Nattens kamp mellem Philadelphia 76’ers og Atlanta Hawks var et tæt opgør. De gav de fremmødte tilskuere en rigtig slutspilskamp, og hjemmebane-tilskuerne kunne juble, da Hawks vandt med resultatet 103 – 100.

76’ers var bedst i første halvleg, mens Atlanta færdiggjorde et flot comeback til at vinde kampen i anden halvleg.  Hawks var på et tidspunkt i andet quarter bagud med 18 points, men hele holdet leverede som sagt et flot comeback i anden halvleg. Det comeback var anført af Trae Young, der fik sejren i land.

Her er tre centrale pointer fra kampen:

Bekymrende præstation fra Joel Embiid

Joel Embiid har været den bedste spiller i serien, men i går leverede han ikke på samme niveau, som han har gjort i de første tre kampe. Han forlod kort kampen i første halvleg og gik ud i omklædningsrummet, men vendte hurtigt tilbage.

I anden halvleg virkede intet for ham. Han viste ikke sin offensive dominans og valgte at skyde udefra i stedet for at bruge sin styrke. Han brændte alle tolv skud, som han skød i anden halvleg. Han sluttede kampen med fire ramte skud ud af 20. Han brændte endda et layup i de døende sekunder af fjerde quarter, der ville have givet dem føringen.

Han formåede dog stadig at hente 21 rebounds i kampen, men det var ikke nok til at opveje den dårlige offensive præstation.

Hans skade er dog bekymrende. Vi ved ikke, hvor slemt det er, men han så ikke ud til at være på toppen i går. Embiid spiller med en delvist overrevet menisk, hvilket ikke lyder rart. Når man spiller så mange minutter og bærer rundt på så mange kilo er det ikke optimale forhold for sådan en knæskade. Det er i hvert fald bekymrende for 76’ers.

Trae Young deler ud

Trae Young havde stadig offensive problemer, da han igen blev dækket af Ben Simmons, der netop er blevet udnævnt til all-defensive-first-team. Young kunne ikke få sit skud i gang, da han gik otte for 26 fra gulvet.

Young valgte i stedet at sætte sine holdkammerater op. Han sluttede kampen med 18 assists, og han er dermed den yngste spiller i slutspils-historien, der leverer netop 18 assists.

I fjerde quarter var han imponerende, da han enten scorede eller assisterede på de sidste 15 points. Han kan ikke ramme sine skud, og det er ikke godt for Hawks, men stillingen er uafgjort i serien, og der er stadig muligheder.

Havde 76’ers ikke regnet dem ud?

76’ers har vundet de sidste to kampe med over 16 points. Ben Simmons har stået for at forsvare Trae Young, og Joel Embiid har været i en klasse for sig selv. Det lignede, at 76’ers havde opskriften til at kunne slå Hawks, men i nat virkede det ikke.

Vi har minimum to kampe tilbage i serien, hvor vi skal have en kamp i hver arena. Embiids skade er bekymrende, og man kan kun spekulere om Hawks kan holde gang i spillet og vinde serien.

Der er en masse spørgsmål omkring serien, og den er langt fra slut. Vi skal bare nyde endnu en tæt fed serie i slutspillet.

 

Du kan se highlights fra kampen herunder:

https://www.youtube.com/watch?v=PgRxnFCn8Jo

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...