fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Brooklyn Nets

Halvvejs gennem sæsonen: Status på de forskellige awards

De fleste hold har netop rundet milepælen på 41 kampe, hvilket betyder at vi er halvvejs gennem grundspillet! I denne artikel tager vi et kig på de mange awards der skal uddeles, når vi bliver færdige med den regulære sæson. Hvem fører lige nu?

Foto: Flickr - All-Pro Reels

Most Valuable Player

MVP-ræset er en af de få kategorier, hvor der endnu ikke er en klar favorit. Stephen Curry tog tidligt føringen, men hans tidligere holdkammerat, Kevin Durant, har meldt sig ind i duellen via utroligt stabilt spil, hvilket man også kan se ved, at han fører ligaen i point per kamp. Sidste sæsons Finals MVP, Giannis Antetokounmpo, har for alvor også vist sig fra sin bedste side, og blander sig også i duellen om det flotte trofæ.

Det er i det hele taget tre dygtige herrere, der kæmper om prisen som ligaens mest værdifulde spiller. Et trofæ de alle tidligere har vundet – Stephen Curry x2, Giannis x2 og Kevin Durant x1

Stats per kamp

Stephen Curry: 26,3pts/5,4reb/6ast

Kevin Durant: 29,3pts/7,4reb/5,8ast

Annonce. Scroll for at læse videre.

Giannis: 28,5pts/11,3reb/6,1ast

 

Defensive Player of the Year

Den franske forsvarskæmpe, Rudy Gobert, løb med trofæet i den seneste sæson, og han var også anset som den store favorit i år, men det er gode gamle Draymond Green, som lige nu fører an i denne kategori. Det giver også god mening, når man kigger på lidt forskellige statistikker. Golden State Warriors ligger nr 1 i defensive rating, nr 2 i modstanders points under kurven og rangerer i top 10 i de fleste andre forsvars-kategorier. 

Annonce. Scroll for at læse videre.

Draymond Green har måske ikke de personlige statistikker, som gør ham til årets forsvarsspiller, men han er kaptajn på ligaens bedste defensive hold, og hvis man ser deres kampe, er det tydeligt, hvor stor betydning han har for Warriors. Draymond Green har ifølge bookmakerne 60% chance for at blive årets forsvarsspiller på nuværende tidspunkt.

 

Rookie of the Year

Cleveland Cavaliers har taget ligaen med storm i den indeværende sæson, og det betyder også, at Evan Mobley fører rookie-konkurrencen på nuværende tidspunkt. Mobley har vist sig som en utrolig alsidig spiller, hvilket også gør ham til det logiske valg, hvis man skulle vælge lige nu. Mobley’s stats: 15pts/8reb/2,7ast/1,7blk/0,8st

Cade Cunningham (Pistons) og Scottie Barnes (Raptors) skal også nævnes når man snakker ROTY. Dog er de på markant lavere placeret hold, hvilket har en vis betydning når det hele skal afgøres. Det er to spillere der er på vej i forskellige retninger. Cade Cunningham havde en sløv start, men har over den seneste måneds tid, vist hvorfor han var førstevalg i draften, hvorimod Scottie Barnes startede sæsonen godt, men har haft det svært over den seneste periode.

Most Improved Player

Da Memphis Grizzlies sendte Jonas Valanciunas til New Orleans Pelicans, og fik Steven Adams retur, var der ikke mange der så det som et godt trade for Grizzlies. Dog har det åbnet en masse døre for de unge spillere, og i særdeleshed Ja Morant. Morant var allerede en dygtig spiller, men han har taget springet fra stjerne til superstjerne i denne sæson. Han er gået fra et snit på 19,1 til 24,4 points per kamp, og fører ligaen i scoring under kurven.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Memphis ligger også højt placeret i Western Conference, hvor man deler fjerdepladsen med Utah Jazz – en høj placering er altid god, hvis man vil løbe med de individuelle priser! Ja Morant har ifølge bookmakerne en 70% chance for at løbe med titlen som Most Improved Player.

 

Sixth Man of the Year

Miami Heat har haft en turbulent start på sæsonen, med en masse skader og utroligt mange forskellige startopstillinger. Dog har man årets klart største award-favorit, da Tyler Herro har haft en historisk god sæson fra bænken. Med et snit på 20,6pts/4,9reb/4,1ast per kamp, står Tyler Herro lige nu med en 83% chance for at løbe med trofæet. Der kan endda argumenteres for, at Herro har været Miami’s andenbedste spiller i denne sæson – meget imponerende!

Hvis Tyler Herro kan holde sit pointgennemsnit på over 20 point per kamp, så vil han være den blot tredje spiller i NBA’s historie til at vinde awarden med et snit på over 20ppg. Lou Williams har gjort det 2 gange og Ricky Pierce én enkelt gang tilbage i 1990.

 

Coach of the Year

Den sværeste kategori at blive klog på, er hvem der skal løbe med titlen som årets træner. Denne pris ender ofte hos den træner, der enten har en af ligaens bedste records, eller hos den der står i spidsen for en af ligaens største overraskelser. Sidste år så vi New York Knicks’ Tom Thibodeau løbe med prisen, da han førte holdet til en overraskende slutspilsplads. 

I denne sæson er der en del kandidater til denne award. Her er de 5 største favoritter: Monty Williams (Suns), Billy Donovan (Bulls), Steve Kerr (Warriors), JB Bickerstaff (Cavaliers) og Taylor Jenkins (Grizzlies).

Annonce. Scroll for at læse videre.

Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.

Andre artikler med dette emne

NBA

Efter en skuffende sæson har Phoenix Suns sagt farvel til cheftræner Mike Budenholzer.

NBA

Kevin Durant pådrog sig søndag en ankelskade i opgøret mod Houston Rockets, men Durant lader til at have undgået en alvorlig skade.

Memphis Grizzlies

Memphis Grizzlies har besluttet at fyre cheftræner Taylor Jenkins med øjeblikkelig virkning.

Milwaukee Bucks

Damian Lillard har måske spillet sin sidste kamp i sæson 2024/25.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Golden State Warriors

På lidt over en måned er skuden blevet vendt i Golden State. Man har nemlig vendt en tidlig sommerferie uden for play-in til en...

EuroLeague

I en udtalelse har NBA-stjernen Kevin Durant nævnt muligheden for at afslutte sin karriere i Europa, specifikt med hold som FC Barcelona eller AS...

Atlanta Hawks

Trae Young skal erstatte Giannis Antetokounmpo, der ikke kan deltage i årets All-Star-turnering på grund af en skade i venstre læg.

Annonce