Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

Thomas Bilde: Warriors tager trofæet

Thomas Bilde har haft en fornemmelse siden sæson starten

Fullcourt har været omkring et par af Danmarks basket eksperter for at høre, hvem de har som favorit i årets NBA finale mellem Golden State Warriors og Cleveland Cavaliers.

“Sidste år havde jeg en feeling, der gik med Cleveland. Den holdt jeg fast i hele året, selvom folk ikke troede på det. Det endte jo rigtigt set fra min side. I år har min klare mavefornemmelse fra start været Golden State Warriors. De var enormt gode sidste år, og nogle game changers ændrede deres finale. Men nu har de så oveni købet fået Durant hentet ind”.

På spørgsmålet om, hvorvidt Durant er gledet tilpas ind på Warriors holdet er Thomas Bilde ikke i tvivl.

“Han er der. Han er der helt klart. Jeg tror endda også, at Warriors kan blive bedre. For dem er kunsten nu at holde alle glade, når der skal laves kontrakter mm., men det er jo et arbejde, der ligger efter sæsonen. Lige nu skal de glæde sig over deres nye våben i Kevin Durant. Golden State var frygtindgydende og satte rekord i regular season sidste år. Nu har de så fået en spiller, der nærmest er udækkelig, når han lykkes med sine ting”.

Sidste års finalenederlag tror Thomas Bilde ikke har den store indflydelse på årets finale. Flere medier har skrevet om Warriors sårbare psyke, men det bliver ikke en faktor ifølge TV2 kommentatoren.

“San Antonio Spurs led et forfærdeligt nederlag til Miami i finalerne for år tilbage, hvorefter Duncan og Co. gik ud sæsonen efter og ydmygede LeBron og Miami med 4-1 i finalerne. De her hold falder ikke bare sammen, de kan nærmere vende det til en større sult”.

Golden State Warriors stiller stadig efter sigende op til første kamp uden deres coach Steve Kerr. I stedet har assistent Mike Brown taget over.

“Det bliver ikke noget problem, at Kerr ikke er på bænken. De her hold kender hinanden så godt, så mange af scenarierne er allerede tegnet op. Og Mike Brown har jo altså også stået i en finale før (assistent i San Antonio i 2003 og coach for Cleveland i 2007 – derudover Coach of the year i NBA 2009). Kerr er med i omklædningsrummet, og så tager Brown den derfra”.

“Warriors er i alle facetter et bedre hold end Cleveland, og man skal også huske på, at det er ved at være nogle lidt gamle Cavaliers drenge, der løber rundt derinde. Der får Warriors lidt mere fra bænken, hvor man flittigt har brugt unge spillere som Clark, McCaw og McAdoo. Jeg tror simpelthen ikke på, at Warriors taber den her. De har flere strenge at spille på, og det kan ligeså godt være Livingston der kommer ind og scorer 20 point en aften. Du ved i højere grad, hvor det kommer fra hos Cleveland, og der har Warriors en stor fordel”.

“Jeg holder ikke specielt med nogle af holdene. Jeg ved bare, at det er historisk på den måde, at det er tredje gang de mødes i træk. De har en titel hver, men Warriors tager den her 4-2”.

 

Første kamp spilles torsdag nat kl. 03.00 i Oracle Arena i Oakland. Den sendes direkte på TV2 Sport.

Foto: Youtube Screenshot

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...