Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Milwaukee Bucks

Giannis Antetokounmpo – Det græske fænomen

Giannis Antetokounmpo - Milwaukee Bucks - Flickr - Keith Allison

Hvis du forestiller dig en spiller, der både kan score, assistere, rebounde og yde exceptionelt forsvarsspil, så er svaret på dine drømme en 211 centimeter høj græker, som i bund og grund kan spille alle positioner på banen.

Navnet et Giannis Antetokounmpo. Fødselsattesten siger årgang 1994, og han er en af de mest atletiske og alsidige talenter, der er på NBA-scenen lige nu.

Antetokounmpo blev draftet som nummer 15 tilbage i 2013, og siden dette har han ikke set sig tilbage. Han var den rookie tilbage i 2013, der havde flest blocks. Dog var dette ikke nok til at blive værdsat som en af de fem bedste rookies i den sæson.

Giannis Antetokounmpo i aktion for det græske landshold – Foto: Fiba.com

Manden der skal sætte Milwaukee tilbage på NBA-landkortet

Det er 46 år siden, at Milwaukee Bucks sidst vandt et mesterskab, og ikke siden 2001 er Bucks kommet længere end første runde af NBA-Playoff. Nu er det dog tid til at skrive et nyt kapitel i historiebogen. Antetokounmpo kan være hovedrollen i dette kapitel.

Giannis Antetokounmpo, også kaldet The Greek Freak, er lige nu den mest scorende, bedst skydende, den spiller med flest rebounds, assists, blokerede skud og steals på Milwaukee Bucks-holdet. Ingen anden spiller leverer dette lige nu – end ikke LeBron James.

The Greek Freak er pt næsten i top 20 i alle af de fem mest velansete statistiske kategorier, point, assist, rebounds, blocks og steals. Dog er Antetokounmpo ikke i top 20 i assists. Her ligger han nummer 23. Hvis grækeren kan slutte sæsonen i top 20, vil han være den første nogensinde til at gøre dette.

En anden historisk bedrift ville være, hvis Giannis Antetokounmpo bliver All-star. Det vil være første gang i 13 år at Milwaukee Bucks ville have en All-star spiller på deres holdkort.

Det græske stortalent skrev inden denne sæson under på en kontrakt, som er mere end 100 millioner $ værd indtil 2021, og derfor er han nu blandt de bedst betalte NBA-spillere, hvilket man ikke er uforstående overfor, med den form han lægger for dagen.

Hvad fremtiden byder for den unge græker er endnu uvist. Men hvad vi ved er, at han bestemt har talentet og fysikken til at blive en af de allerbedste i NBA.

Foto: Flickr – Keith Allison

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.