I de sidste fem sæsoner, har Orlando Magic rodet rundt i den nederste halvdel af Eastern Conference, og man har egentlig ikke rigtig haft en plan. Ikke siden 2012 har man kvalificeret sig til slutspillet, men trods de lidt sløje resultater, så har de stadig minderne og har forsøgt at nyskabe Magic-oplevelsen i USA’s forlystelses-mekka, Orlando.
Sidste sæson samlede man ellers en stribe sejre i midten af sæsonen, og man begyndte at håbe på en placering i slutspillet. Man prøvede at hive sig nærmere ved at bytte bl.a. Tobias Harris for Ersan Ilyasova og Brandon Jennings. Det var dog ikke lige hvad holdet havde brug for, for Harris var en af holdets bærrene kræfter. I hvert fald kunne Jennings og Ilyasova ikke opveje tabet af Harris, selvom det nok var håbet.
Man sluttede på 11. pladsen med 35 sejre og 47 nederlag.
Hvem er smuttet?
Man har forsøgt at ryste posen i år, og tager endnu en kæmpe chance. Man har nemlig valgt at skille sig af med holdets darling, Victor Oladipo, som fremover skal være Russell Westbrooks højre hånd i Oklahoma. Et hårdt tab, men igen så håber man på, at erstatningerne kan opveje tabet af en af holdets DNA-spillere.
De to føromtalte, Ersan Ilyasova og Brandon Jennings, har også fået sparket igen. Dermed erkender man sin fejl i sidste sæson. Det er derfor rigtig modigt at skille sig af med Oladipo. Det er derfor naturligt at man forsøger at hype, holdets nye spillere. Sidste kendte ansigt man har sagt farvel til, er Shabazz Napier, som er blevet solgt til Portland Trail Blazers.
Derudover har man allerede skilt sig af med head coach Scott Skiles, efter bare en sæson i spidsen for holdet.
Nye ansigter:
Selvom det ser lidt håbløst ud, med spillere man har sagt farvel til. Så må man altså også bare sige, at holdets nye ansigter, er folk med væsentligt mere erfaring, end tilfældet har været før. For det første har man fået Serge Ibaka i bytte for Oladipo i Oklahoma. En fantastisk power forward, som har sine styrker defensivt. Men også så småt udvikler sig til at blive en god trussel fra distancen offensivt. Så man kan mene, at man har byttet en skytte med en skytte, men spørgsmålet er om man ikke kommer til at savne noget fra guard-pladserne uden Oladipo.
Ind har man også fået D.J. Augustin, som vel efterhånden har opbrugt sit talent. Den 28 årige point guard har været i seks klubber siden han forlod Charlotte i 2012, og har ikke ligefrem vist, at han er en nøglespiller i NBA. Omvendt kan Magic, sagtens bruge noget rutine på guard-pladserne, hvor man fortsat satser på den unge Elfrid Payton.
Udover Augustin, har man også fået tilgang af Jodie Meeks. Den 29 årige guard, har haft to sølle år i Detroit, og leder efter succes igen, efter en positiv tid hos Los Angeles Lakers.
Mest bemærkelsesværdige tilgang i år, er formentlig Bismack Biyombo, som i sommer blev en free agent. Det udnyttede Orlando, til at hive noget mere størrelse ind på holdet. Men kigger man overall på holdet, så var det måske ikke lige her, holdet skulle forstærkes. Inside har man i forvejen Aaron Gordon, som man ellers havde forventet skulle spille flere minutter i den kommende sæson. Og så har man også stadig Nikola Vucevic på holdkortet, samtidig med rookien Stephen Zimmerman.
Som free agent har man også fået Jeff Green ind, som er en udpræget scorer. Han har således blot en enkelt sæson, i hans NBA-karriere snittet under 10 point pr. kamp.
Som tidligere nævnt, har man også sagt farvel til holdet træner. Så derfor har man naturligvis også hentet et nyt ansigt ind her. Det bliver den mangeårige Indiana Pacers coach, Frank Vogel, der nu skal stå i spidsen for det nye Orlando Magic mandskab.
Dem skal du øje med:
Af de unge folk, kan man håbe, at Mario Hezonja tager skridtet, og viser sig om en kommende topscorer for holdet. Han har i hvert fald alle værktøjer, til at blive en fantastisk scorer. Han kan ramme fra stort set alle positioner på banen, og har sine atletiske evner på plads.
Derudover bliver det formentlig nogle magiske øjeblikke, når man skal se Biyombo og Gordon på banen samtidig. To højtflyvende spillere, som vil gøre det svært i begge ender af banen for modstanderne. Nåe ja, og så er der jo også Serge Ibaka, som er en fremragende shot-blocker.
Slutteligt må og skal man heller ikke glemme Evan Fournier. En spiller som føler sig bedre og bedre til rette i Orlando, og formentlig kan gå hen og blive en af holdets store profiler og pointscorer.
Foto: Casper Pedersen, Fullcourt.dk
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































