fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Før Draften – Killian Hayes

Den franske Guard Killian Hayes har overrasket mange. Han har etableret sig som en af de bedste guards i draften, og han har vist sig som en både klog og
dygtig playmaker på professionelt plan i både Frankrig og Tyskland.

Frankrigs næste NBA stjerne

NBA holdene har før i tiden været skeptiske over for Europæiske basketball talenter. Den tendens er dog ved at forsvinde, efter spillere som Luka Doncic, Giannis Antetokounmpo og Nikola Jokic er blevet stjerner i NBA. De unge europæere kommer fra professionelle forhold, hvilket gør dem klar til at lave springet fra Europa til NBA. Det er også tilfældet for Killian Hayes. Han er født i Florida i 2001, men er vokset op i Frankrig. Hayes far, DeRon Hayes, spillede professionel basketball i både USA og flere steder i Europa. Killian Hayes voksede dog op i byen Cholet, i den franske region Payes-de-la-Loire, i den vestlige del af landet. Her spillede han for sin fars tidligere klub Cholet Baskets ungdomshold. Allerede i en meget ung alder viste han sig frem i klubben og i Frankrig. Han kom på Cholet Espoirs i 2016, som er Cholets under 21 hold, hvor han var kun 15 år gammel, hvilket betød, at han var meget yngre end sine holdkammerater og konkurrenter. Første sæson på holdet skulle han finde sin plads på holdet. Hayes var et stort talent, og det viste han året efter. I 2017-18 sæsonen spillede han imponerende basketball for holdet. Han ledte sit hold til mesterskabet, hvor han både blev den regulære sæsons MVP og slutsspillets MVP. Det var tydeligt, at Hayes kunne blive Frankrigs næste NBA håb. Hayes ville gerne følge i sin fars fodspor og spille college basketball. Han har nævnt hold som Kentucky og Kansas som drømmedestinationer. Han blev dog frarådet college vejen af sin far, som mente, at der var bedre chancer ved at spille professionelt i Europa.

 

Professionel i Frankrig og Tyskland

Hayes fik debut for Cholets seniorhold som 16-årig i 2017. Det første år fik han få kampe, det blev nemlig kun til ni. Inden 2018-19 sæsonen skrev han under på en treårig professionel aftale med Cholet, og det betød også mere spilletid. Det blev til spilletid, men for et hold i krise. Cholet var helt i bunden af den franske liga, og Hayes frygtede, at han havde lavet en fejl ved at blive i Europa. Cholet fyrede dog deres træner, og i stedet hyrede de Erman Kunter, som før havde vundet et mesterskab med klubben. Han fik styret holdet væk fra katastrofe. Hayes havde dog en fornuftig sæson for Cholet, hvor han leverede syv points og tre assists i gennemsnit per kamp. Han ville dog prøve mere, efter sæsonen var slut.

I august 2019 skiftede han til det tyske hold Ratiopharm Ulm på en ny treårig aftale. Ulm ligger mellem Stuttgart og München, og holdet er i den bedste tyske liga, men også den næstbedste europæiske liga Eurocup. Holdet havde blandt andet Zoran Dragic, bror til Miami Heats Goran Dragic. Hayes startede stærkt ud for Ulm. I hans debut for holdet præsterede han 15 points, 6 assists og 6 rebounds. Han lavede ni assists i sin debut i Eurocup mod Bologna. Han spillede en flot sæson med en masse store præstationer. I Eurocup blev han også den næstyngste til at præstere en Double-double, den yngste var Ricky Rubio. Hayes bedste kamp var i nederlaget mod Alba Berlin i februar 2020, hvor han havde 20 points og 10 assists. Han leverede 11,6 points, 5,4 assists og 1,5 steals i gennemsnit per kamp for Ulm. Covid-19 pandemien lukkede selvfølgelig også den tyske liga og Eurocuppen ned, hvilket betød Killian Hayes kunne fokusere på næste mål. Han rejste til sin familie i Florida, og offentliggjorde d. 27 marts, at han vil være tilgængelig i dette års NBA Draft.

 

Spilleranalyse

Killian Hayes er en venstrehåndet Point Guard. Han er 196 cm, hvilket er en god størrelse for en moderne guard i NBA. Han passer godt ind i NBA, hvor han vil være god til pick and roll spillet og finde holdkammerater i alle mulige situationer.

Han er en kreativ ball handler. Han har massere af driblinger i sit arsenal, som han bruger til at bryde forsvarsspillere ned. Han er nemlig ikke den mest eksplosive spiller i draften, men han finder vejen rundt om dem. Han er en klog guard, som er meget god til at finde sine holdkammerater. Han er god til at skabe plads til sine holdkammerater, hvilket han blandt andet gør ved at lokke forsvarsspillerne væk fra holdkammeraterne og over til sig selv. Han er god til at finde sit skud, og han er også god til at komme til straffekastlinjen. Her skød han over 90% hos Ulm. Han arbejder hårdt i defensiven, men mangler, som så mange andre i denne draft, en del i det defensive for at blive en god NBA spiller. Han har fået nogle muskler på kroppen, hvilket gør han kan afslutte gennem kontakt og dominere mindre guards.

Han har nogle svagheder, men ikke noget man skal frygte. Hayes skud bag trepointslinjen kan godt forbedres. Han er ikke konsekvent, og han forhaster nogle gange sit skud. Det fundamentale er der til at få et godt skud. Han skyder godt fra straffekastlinjen, så det er ikke utænkeligt, at han får et godt skud i NBA. Han er som nævnt ikke den mest eksplosive guard i draften, hvilket er en rigtig god evne at have i NBA. Det er ikke den største svaghed, men det giver andre guards fordele i defensiven, selvom de er mindre end Hayes. Han er også meget venstrehåndet. Han bruger sjældent sin højre, hvilket han skal forbedre. Alt fra driblinger til afslutninger skal forbedres med højre hånd, hvis han skal have succes i NBA. Han mangler også en større forståelse for spillet både offensivt og defensivt, men det gør de fleste nye spillere i NBA.

 

Den bedste sammenligning til Killian Hayes vil være Brooklyn Nets guard Spencer Dinwiddie. En spiller som brugte nogle år på at finde sit game, men som nu er en meget dygtig guard. Hvis Hayes finder sit skud, vil en karriere som Dinwiddies ikke være usandsynligt.

 

Hvor ender han?

Det er svært at forudsige, hvor en spiller som Killian Hayes ender. Han er en af de bedste guards i draften, og hvis NBA holdene skal satse på en ung europæisk spiller, så er han et godt bud. Han passer ind ved mange NBA hold, men i toppen er det hold som Chicago Bulls og New York Knicks, der vil passe ham bedst. Hayes ligner et sikkert top 10 valg, og han har potentialet til at blive Frankrigs nye NBA stjerne.

 

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Minnesota Timberwolves

Anthony Edwards, eller Ant-Man som kælenavnet har tilfaldet ham, lancerer ny sko i samarbejde med Adidas, efter at parterne sidste år indgik et forlænget...

FIBA

Den amerikanske NBA-spiller D'Angelo Russell har vist interesse i at spille for det litauiske basketlandshold, en idé, som har fået opbakning fra toppen af...

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Internationalt

Tobias Jensen spillede en stor kamp, da Ratiopharm Ulm søndag besejrede BG Göttingen med 109-70.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.