fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

LA Lakers

En æra er slut, flere legender har sagt farvel til NBA

Det har været en hård sommer for mange af os basket-elskere, hvor mange legendariske spillere har meldt deres afsked. Først Kobe Bryant, derefter Tim Duncan og nu også Kevin Garnett.

Black Mamba, The Big Fundamental og The Big Ticket, har alle spillet deres sidste minutter i NBA. Det har været et vemodigt farvel fra dem alle. Kobe Bryant annoncerede allerede i starten af sidste sæson sin pension. De to andres pension har været mere overraskende.

Kobe Bryant - Los Angeles Lakers - Flickr - Erik Drost

Kobe nåede at spille tyve sæsoner i NBA, alle hos Lakers – Foto: Flickr – Erik Drost

Kobe Bryant og hans legendariske afsked

Der er gået fire måneder siden Kobe Bryant spillede sin sidste kamp i NBA, men hans afsked ligger stadig og dulmer i NBA-fans bevidsthed, og han er bestemt ikke blevet glemt.

Kobe Bryant sluttede sin majestætiske karriere af med 60 point i en kamp. En afsluttende kamp, som startede lidt skuffende for den 38-årige, han brændte de første fem skud, men efter disse fem skud var der ingen vej tilbage, for den legendariske Lakers-guard. Kobe skød i alt 50 skud i kampen, hvilket var 15 skud mere end resten af Lakers-mandskabet.

Bryant tilbragte hele sin karriere hos Los Angeles Lakers, hvor det blev til i alt tyve sæsoner og fem mesterskaber for det legendariske mandskab.

Læs også: Portræt af Kobe Bryant- Vor tids Michael Jordan

Den 198 centimeter høje guard blev draftet tilbage i 1996, her var han den første guard nogensinde, der valgte at gå direkte ind i NBA-draften. Her blev han blev valgt som nummer 13 af Charlotte Hornets. Kort efter draften blev han tradet til Los Angeles Lakers, og dette trade kom i hus efter den daværende General Manager, Jerry West, tilbød Charlotte Hornets hans daværende startende center, Vlade Divac.

Black Mamba’s individuelle præstationer, er nok til at få ham i Hall of Fame. I en kamp i 2006 mod Toronto Raptors, formåede Kobe nemlig at score 81 point i en kamp. De 81 point var nok til at slå rekorden for flest point af en Lakers-spiller i en kamp nogensinde, de 81 point var dog ikke nok til at slå Wilt Chamberlains rekord fra 1962, som lyder på 100 point.

Kobe nåede som sagt at vinde fem mesterskaber, men det blev også til fire All-star MVP titler, to finals MVP titler og en MVP titel.

tim-duncan-san-antonio-spurs-keith-allison-flickr

Tim Duncan har legendestatus i San Antonio – Foto: Keith Allison – Flickr

Tim Duncan’s pludselige pension

Han havde egentligt valgt at tage et år mere, men en måned efter, han udløste en klausul i sin kontrakt, som betød at han kunne tage et år mere, vælger han alligevel at stoppe sin legendariske karriere.

Tim Duncan har udmærket sig med et utal af priser og rekorder, og var i sidste sæson med til at sikre Spurs deres bedste franchise-rekord, da man endte grundspillet med 67 sejre og 15 nederlag.

Han kom også i et helt særligt selvskab, da han, som en ud af blot to spillere, har lavet over 26.000 point, 15.000 rebounds og 3.000 block i hans karrieren. Den anden spiller er den tidligere Lakers-profil Kareem Abdul-Jabbar.

Læs også: Tim Duncan indtager ny rolle hos San Antonio Spurs

The Big Fundamental har med 19 sæsoner i samme klub udviklet sig til et koryfæ af en anden verden. Duncan, der blev draftet af Spurs i 1997, har siden da vundet 5 mesterskaber under træner Gregg Popovich, og har med 1.072 sejre og 438 nederlag den højeste sejrs rate i de fire to sportsgrene, NBA, NHL, NFL og MLB over de sidste 19 år.

Tim Duncan har efter hans opsigelse, fundet et nyt job hos San Antonio Spurs. Duncan skal i fremtiden agere vejleder for de nye unge spillere i San Antonio Spurs

Duncan fik to gange tildelt MVP-titlen, tre gange NBA Finals MVP-titlen og fem gange har Duncan vundet mesterskabet sammen med San Antonio Spurs

kevin-garnett-boston-celtics-flickr-keith-allison

Kevin Garnett er et ikon for både Minnesota Timberwolves og Boston Celtics – Foto: Flickr – Keith Allison

Kevin Garnett trækker stikket

Kevin Garnett er en af de mest ikoniske og karismatiske NBA-spillere nogensinde. Han nåede at optræde for både Minnesota Timberwolves, Boston Celtics og Brooklyn Nets.

Det var især hos Minnesota Timberwolves og Boston Celtics, at Kevin Garnett viste sit værd. Det var netop Minnesota Timberwolves som draftede ham tilbage i 1995 som nummer 5.

Den 40-årige legendariske power forward er indiskutabelt den største spiller i Timberwolves historie, hvor han blandt andet førte holdet til otte playoffs-forsøg i streg startende i 1997 – et forløb der havde sit højdepunkt, da de nåede Western Conference Finals i 2004.

Læs også: Kevin Garnett stopper karrieren med øjeblikkelig virkning

Kevin Garnett, også kaldet The Big Ticket, var en del af det Boston Celtics hold der i 2008 vandt mesterskabet, blandt andet foran Kobe Bryant og resten af Los Angeles Lakers mandskabet, som blev besejret i finalen 4-2.

Garnett vandt NBA-mesterskabet én gang, ligesom han vandt MVP-titlen én gang. 15 gange nåede Garnett at blive All-star og en enkelt gang blev han MVP ved All-star kampen.

The Big Ticket var kendt som en af de bedste rebounderer i NBA, fire gange var han den mest reboundende spiller i NBA fra 2004-2007. Udover dette, så er han også den mest scorende Timberwolves nogensinde.

Paul Pierce - Washington Wizards - Keith Allison - Flickr

Paul Pierce har så sent som i dag meldt sin pension – Foto: Keith Allison – Flickr

Og hvad med de andre?

Kobe Bryant, Tim Duncan og Kevin Garnett er nok ikke de sidste på denne pensions-bølge. Paul Pierce der var med til at vinde mesterskabet sammen med Kevin Garnett i 2008, har så sent som i dag meldt sin pension efter den kommende sæson, en nyhed du kan læse mere om her.

Men de fire ovenstående er nok ikke de sidste. Vince Carter, Ray Allen og Dirk Nowitzki er måske de næste. Alle tre har været med til at underholde os de sidste mange år, to af dem har vundet mesterskaber og Dirk Nowitzki var sågar den første europæiske MVP i NBA.

Læs også: Brooklyn Nets får det svært igen i år

Tidligere har vi blandt sagt farvel til Yao Ming, Allen Iverson og Tracy McGready, alle spillere der imponerede os i slutningen af 90’erne og i 00’erne.

NBA er allerede blevet mange legender fattigere, men når nogle siger farvel, så siger andre god dag, mon ikke vi får nogle nye stjerner og kommende legender at se.

Foto: Flickr – Alexandra Walt & Keith Allison

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

LA Lakers

LeBron James og sønnen Bronny James skrev i nat NBA-historie som den første far-søn duo nogensinde til at spille sammen i ligaen.

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Internationalt

Victor Wembanyama var allerede en af NBA's mest dominerende spillere, og med en kampvægt, der nu har rundet 106 kilo, bliver han næppe lettere...

Internationalt

Ja Morant er for tiden glad og skadesfri, og det giver Memphis Grizzlies gode forudsætninger for succes i den kommende sæson, udtaler Memphis-stjernen.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

NBA

Woj takker af som NBA's nyhedsmester. Efter 37 år i sportsjournalistikken går Adrian Wojnarowski på pension fra ESPN. Han forlader journalistikken for en rolle...

EuroLeague

Den franske basketstjerne Evan Fournier, som for nyligt er blevet præsenteret i Olympiacos Piraeus, skulle ikke bruge længe på at fange mediernes opmærksomhed. Franskmanden...

Analyser

Nuggets-guarden sikrer sig 208 millioner dollars over fire sæsoner, men beslutningen kan have fatale konsekvenser for dybden på holdet.