Golden State Warriors gjorde som forventet – de vandt på hjemmebanen Oracle Arena. Første opgør i finaleserien endte 113-91.
Både Durant og Curry var flyvende tidligt her til morgen dansk tid, da finaleserien i verdens bedste basketliga NBA åbnede finaleserien. Drømmescenariet mellem sidste års finalister fra Golden State Warriors og mestrene fra Cleveland Cavaliers har været imødeset med længsel, da begge hold har ødelagt al modstand undervejs til slutkampene.
For første gang siden 1983 var der elleve tidligere eller nuværende All-Stars på holdkortet. Derfor var der lagt i kakkelovnen til et brag af en basketballkamp med masser af individualister. De sidste to år har de to hold mødt hinanden i finalerne, dog har Golden State Warriors tilføjet Kevin Durant efter sidste års nederlag, hvilket også har været med til at gøre Golden State Warriors til favoritter inden kampstart.
Begge hold startede i vanlig stil. Hjemmeholdet med den forsvarende MVP Stephen Curry, Klay Thompson, Kevin Durant, Draymond Green og Zaza Pachulia. De forsvarende mestre startede med Kyrie Irving, JR. Smith, LeBron James, Kevin Love og Tristian Thompson.
Kampen var hæsblæsende fra start, men begge hold havde svært ved at score i starten af kampen. Efter de første tre minutter stod der blot 4-3 til hjemmeholdet.
Læs også: Cleveland-stjerne pryder det nye 2K18-cover
Første periode fortsatte som en rodet og hæsblæsende affære, hvilket betød turnovers og mange relativt nemme point. Men når de to hold spillede stationært angrebsspil, så havde begge hold det svært. Efter første periode stod der 35-30 til hjemmeholdet.
Det var helt tydeligt at Cavaliers havde svært ved at dække Warriors og især Kevin Durant op. Det høje tempo, de mange gode skytter og den gode boldfordeling gjorde ondt på de forsvarende mestre. Durant havde ved halvleg 23 point, stillingen var 60-52.
Cleveland startede tredje periode, som de absolut ikke måtte, med to turnovers på to angreb. Dette blev konverteret til en treer fra Durant og et and-one play af georgiske Pachulia. Warriors lagde anden halvleg ud med et 13-0 run. Cleveland virkede rystede og modløse.
Selvom LeBron James gjorde, hvad han kunne individuelt, så var det nok til at lukke hjemmeholdet ned, der fortsatte ufortrødent. Kevin Durant og Stephen Curry gjorde lidt som det passede dem, og i 3. periode fik Curry sat en af de 3-pointsscoringer, der fik taget i Oracle Arena til at løfte sig.
Inden fjerde periodes start stod der 93-72 til hjemmebaneholdet hovedsageligt takket være Stephen Curry og Kevin Durant, som tilsammen i de første tre periode havde lavet 56 point. Golden State Warriors så aldrig skyggen af Cavs igen. Kampen endte 113-91 i Warriors favør.
Nøgletal fra kampen
Cleveland Cavaliers vandt ikke mange statestikker i den første kamp årets NBA finals. Men en af de statestikker hvor de noterede flest var ved turnovers. Hele 20 gange smed de forsvarende mestre bolden væk, modsat var Warriors koldblodige i angrebet og noterede kun 4 turnovers, hvilket tangerer det mindste nogensinde i en finale.
Udover alt for mange turnovers, så fik Cavs-mandskabbet aldrig lukket ned for de to tidligere MVP’s Kevin Durant og Stephen Curry. Durant sluttede kampen med 38 point og Stephen Curry kunne gå fra banen med respektable 28 point og 10 assist.
Det er da heller ikke første gang at Kevin Durant producerer stort i NBA finalerne. Han har i alt spillet 6 NBA finale kampe, og han har scoret over 25 point i dem alle. Noget som kun Michael Jordan, Shaquille O’Neal og Rick Barry har gjort før ham.
Cleveland fik ikke meget hjælp fra holdet rundt om de tre store stjerner James, Irving og Love. Hele 5 spillere lavede et rundt 0 på tavlen. Både Tristan Thompson, Kyle Korver og Deron Williams fik tæt ved 20 minutter på banen uden at levere noget offensivt pointmæssigt.
For Golden State var Durant i særklasse med 38 point. Curry lavede 28. LeBron James lavede 28, Irving 24 og Love 15 point. Kevin Love tog 21 rebounds.
Næste kampen er natten mellem søndag og mandag, hvor Cavaliers igen besøger Warriors i Oracle Arena. Kampen spilles klokken 2:00, og du kan se den på Tv2 Sport.
Foto: Flickr – Keith Allison
Læs også
Steffen Wich: Hjertet siger Cleveland
Peter Wang: Golden State Warriors vinder finalen
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































