Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Draft 2021: Ziaire Williams, Stanford

Kommer skuddet, så vil han være den perfekte prototype til en Two-way spiller. En god ball-handler, der også kan give dig noget i forsvaret, men dog gerne ser sig selv score først.

Kommer skuddet, så vil han være den perfekte prototype til en Two-way spiller. En god ball-handler, der også kan give dig noget i forsvaret, men dog gerne ser sig selv score først.

Draften nærmer sig, og her på Fullcourt vil vi gerne klæde dig på, så du kender de kommende NBA-spillere. Det gør vi med denne artikel-serie, hvor vi ser på de fem bedste spillere på hver position. Efter at have set på de bedste Point Guards, sætter vi nu fokus på draftens Small Forwards.

NBA sammenligning: Paul George

Højde Vægt Alder Erfaring
6’8” / 203 cm 185 lbs / 84 kg 19 Freshman

 

Points Rebounds Assists 3pt %
10,7 4,6 2,2 29,1

 

Ziaire Williams er en spiller, der kan gå hen og blive rigtig god, hvis han tilføjer nogle færdigheder til sit spil. Williams har spillet college et atypisk sted i forhold til de andre spillere i denne draft. Han spillede nemlig for Stanford. Stanford er placeret i Los Angeles, Californien, hvor Williams voksede op og spillede High School basketball. 

Vi har set spillere fra Stanford før, men det er ikke så tit. Sidste år blev Tyrrell Terry valgt, mens andre tidligere spillere indeholder spillere som Brook Lopez, Robin Lopez og Dwight Powell.

I High School spillede han sit sidste år ved Sierra Canyon, hvor han spillede sammen Bronny James og Zaire Wade, der er sønnerne til LeBron James og Dwyane Wade. 

Williams spillede dog en udemærket college-sæson ved Stanford, hvor holdet resten af holdet ikke var specielt godt. De tabte i første runde ved PAC-12 mesterskabet, og nederlaget var endda til sæsonens dårligste hold fra University of California. Det betød Williams ikke kom i March Madness, og han har siden nederlaget kunne se frem mod draften.

Spilleranalyse

Ziaire WIlliams er en spændende spiller, der med små justeringer kan blive en fast del af NBA i mange år. Han har potentialet til at blive den perfekte Two-way spiller, der kan give noget i begge ender af gulvet. 

Han er en dygtig ball-handler, der kan skabe plads med sine drible-færdigheder. Han er god til at sætte gang i kontraspillet, når han tager en rebound. Selvom han er god til at finde sine holdkammerater viste han i college, at han gerne ser sig selv score først. På Stanford-holdet var han også den absolutte stjerne. Det ændrer sig, når han kommer i NBA. 

Defensivt er han dygtig, og han kan blive endnu bedre. Når afleveringer kommer, springer han ind og stjæler den, og han er god til at hjælpe sine holdkammerater i forsvaret. 

Men der er altid noget at arbejde på ved en spiller i draften. Ved Williams er det skuddet. Han har glimrende procenter fra straffekastlinjen, så mekanikken er der til at have et godt skud. 

Hans jumpshot er ikke flydende, hvilket han skal arbejde på, for at få et mere konsekvent skud. Samtidig skal han blive bedre til at tage bolden til kurven. Han går ikke ind i kontakten, hvilket betyder han ikke kommer på straffekastlinjen. 

Han skal også tilføje mere vægt, hvis han vil stå i mod stærkere forwards i NBA. Dog har man opdaget under NBAs Draft Combine, at han stadig vokser, da han var blevet højere, end da han blev målt i college.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.