Ty Lawson og Houston Rockets har valgt at ophæve Ty Lawsons kontrakt.
Ty Lawson som blev hentet ind i sommers, i et trade med Denver Nuggets for. Lawson blev hentet for at hjælpe James Harden og Dwight Howard på vej til et mesterskab, han har dog slet ikke slået i gennem, og det er godt for Ty Lawson at komme videre i karrieren.
Houstons sæson er gået rigtig skidt i forhold til alle de forventninger der var inden sæsonen, og deres rekord for sæsonen ligger blot på 29-31, og hvis man tænker på at de var i Western Conference Finals sidste år, hvor man blev slået ud af de senere NBA vindere fra Golden State Warriors, så er det bestemt skuffende at de ikke ligger til en sikker playoff plads, men at de i stedet skal kæmpe hårdt for den, nu hvor de blot ligger på 8. pladsen, med blot en sejr over 9. pladsen Utah Jazz.
Ty Lawsons spil har i år været meget præget af, at James Harden er den der dribler bolden op og styrer tempoet, til modsætning for Ty Lawsons tid i Denver Nuggets, hvor han absolut styrede hele holdets tempo og hvordan de skulle sætte tingene op.
I år er Ty Lawsons tal således 5.8 points, 3.4 assists og 1.7 rebounds, hvilket er den værste sæson i hans karriere rent statistisk, til forskel for hans karriere statistik som ligger på 13.3 points, 6.2 assists og 2.8 rebounds. Ty Lawson brugte sine seks første sæsoner i NBA hos Denver Nuggets, hvor han har haft nogle fine år med godt spil.
Han har også tidligere haft problemer uden for banen, hvor han er blevet arresteret intet mindre end fire gange for at have kørt i bil i påvirket tilstand, hvilket bestemt heller ikke hjælper på hans omdømme.
Spørgsmålet bliver nu hvor karrieren skal fortsættes, det kunne nok godt tænkes at han tager til en contender på en kontrakt der varer til sommer, og at han derefter vælger hvad der skal ske med fremtiden under free agency til sommer.
Foto: Gameface-Photos – flickr.com
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































