On the bubble
I et stærkt felt må følgende tre hold tage til takke med en plads lige uden for det fine selskab:
- Toronto Raptors

Vigtige tilføjelser: Aron Baynes, Alex Len
Vigtige afgange: Marc Gasol, Serge Ibaka
Raptors er et rigtigt spændende hold, igen. Nick Nurse er en af ligaens mest kreative og dygtige trænere, der får alt ud af sine spillere og midler. Dog stod Raptors ved en skillevej i år, hvor tre af deres vigtigste spillere skulle have nye kontrakter. De prioriterede Fred VanVleet og måtte se Gasol og Ibaka tage til Los Angeles. Det er et rigtigt stort tab, da de var essentielle for Raptors’ forsvar under kurven. Samtidigt kunne Gasol space gulvet meget effektivt. Raptors har stadigvæk en god kerne, men har mistet nogle vigtige brikker.
- Golden State Warriors

Tabet af Klay Thompson er kæmpe stort, og der er mange spørgsmålstegn hos Warriors. Kan Curry bære så stort et ansvar, når Green ikke har det samme niveau, og når man ikke ved, hvad James Wiseman kan endnu. Kelly Oubre Jr. er god at få ind, da han kan lave point og dække fint op. Kent Bazemore har også tidligere vist, at han kan gøre en forskel, når han kan ramme sine skud. Wiggins har endnu ikke foldet sig ud, men han skal også træde et skridt op. Warriors skal have rotationen til at fungere, og så skal særligt Wiggins, Oubre Jr. og Wiseman levere, hvis de skal indenfor i slutspillet. Det er dog absolut realistisk, da man på ingen måde må undervurdere holdet fra The Bay Area.
Vigtige tilføjelser: James Wiseman, Kelly Oubre Jr, Kent Bazemore, Brad Wanamaker
Vigtige afgange: Ky Bowman
- Portland Trail Blazers

Sidste år leverede holdet fra Oregon et stærkt comeback, da de via play-in turneringen sikrede sig en plads i playoffs. Holdet har haft en af de bedste off-season længe, hvor de har sikret et defensivt anker i Covington. Jones Jr. kan også levere i momenter, og så går Enes Kanter godt i spænd med Jusuf Nurkic. De skal nok være stærke i angrebet, men forsvaret skal blive bedre. Portland kan have en rigtig stærk rotation, hvor de med en blanding af unge talenter og rutinerede ræve kan blive et rigtigt farligt hold, som absolut også kan komme ind i slutspillet.
Vigtige tilføjelser: Robert Covington, Derrick Jones Jr., Enes Kanter
Vigtige afgange: Trevor Ariza, Hassan Whiteside
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































