Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Clippers

Clippers slår Raptors efter tæt opgør

Clippers måtte finde deres indre jedi frem, da de på deres Star Wars Night, for første gang i sæsonen mødte Toronto Raptors.

Foto: Keith Allison - Flickr

Toronto Raptors har haft en udmærket start på sæsonen og er i skrivende stund noteret for 17 sejre og 7 nederlag, med en 2. plads i Eastern Conference. Ikke nok med det, så rejste Raptors også til L.A. med håbet om at kunne udvide deres 6-kamps sejrsstime.

Selvom kernen på holdet i det store hele er det samme, så er filosofien ny. Man har nemlig i år valgt at fokusere på mere uselvisk spil, og det har resulteret i, at holdet er gået fra at lave 18,5 assists per kamp til nu at lave 23,5 assists per kamp.
At man har valgt at ændre strategi, er dog gået lidt ud over stjernernes statlines hvor både Kyle Lowry og DeMar Derozan er gået lidt ned i skudforsøg per kamp og dermed også i point per kamp. DeRozan er således gået fra 3,9 til 5,1 assists og fra 27,3 til 23,5 point per kamp. Lowry der i forvejen var en godt assisterende guard har ikke øget sine assisttal, men er stadig gået et par possesions ned og dermed er han også gået fra 22,4 point til 16,5 point per kamp.

Clippers fortsat haltende efter skader

Det blev til en tidlig julegave for Clippers, da de fik deres starter Danilo Gallinari tilbage tidligere end forventet. Det blev dog ikke til mere end to kampe for Italieneren før han igen måtte sætte sig på sidelinjen efter han i lørdagens kamp mod Wizards faldt og endnu engang fik et slag i balle-regionen.

Nattens kamp blev også Serberen Milos Teodosics returkamp efter at han har siddet ude siden holdets 2. kamp i sæsonen. Det blev til begrænsede 21 minutter i en svær kamp for serberen. Med 4-12 fra gulvet, med 2-9 på 3’eren, blev Teodosic noteret for 12 point og 7 rebounds og helt ukarakteristisk for den ellers så begavede assistmager, så formåede han ikke at lave et eneste assist.

Jævnbyrdigt til det sidste

Det var en svær kamp for Clippers, der igennem det meste af kampen gik til det individuelle spil fremfor holdspillet. Derfor var det også Raptors der tidligt satte sig på spillet med en 13-points føring, og først sent i 2. periode kunne Clippers kæmpe sig tilbage efter Raptors’ startere havde siddet på bænken. Efterfølgende var det et offensivt kollaps for Raptors, der gjorde at Clippers kunne bringe sig inden for få point, og dermed gøre det til en jævnbyrdig affærer helt til slut.

Med få sekunder igen, bagud med 3, skulle Raptors bruge et mirakel for at komme tilbage i kampen. Miraklet kom, da unge Sam Dekker missede sit 2. straffekast og alt der skulle til var nu en rebound for at Raptors havde muligheden for at udligne.
Det var dog ikke DeAndre Jordans plan, og han sikrede ikke blot sin 17. rebound, men også sejren for sit hold, da han egenhændigt i en hær af Raptors-spillere kunne slå bolden tilbage på Clippers halvdel med få sekunder igen.

Bænken gjorde det for Clippers

Foruden DeAndre Jordans double-double på 14 point og 17 rebounds – heraf 6 offensive rebounds, og Austin Rivers 15 point, så var det hovedsageligt bænken der afgjorde kampen for Clippers, de leverede nemlig hele 50 point sammenlagt.

Det blev til flere minutter end tidligere for den unge Sam Dekker som lavede 12 point i kampen trods en svær aften fra distancen. Den tidligere bedste sjette mand i ligaen, Lou Williams, leverede en stabil offensiv indsats med 17 point og 5 assists.

Udover de ovennævnte bænkspillere, så var det Montrezl Herell der for alvor stemplede ind i sæsonen med 17 point på blot 15 minutter og 31 sekunder. Samme Herell leverede også et spektakulær block nær 3. periodes afslutning, men får slået benet væk under sig og får et lille vrid i knæet. Med så mange skader i ben-regionen på ét hold, så var det et lettelsens suk da Herell blot skulle bruge en timeout for at komme sig og han kunne således spille kampen færdig uden de store problemer.

Udslagsgivende var især de såkaldte second-chance points som kommer fra offensive rebounds, her ledte Clippers med hele 14 offensive rebounds mod Raptors blot 3.

Raptors stjerner kom ikke igang

Det blev en relativt stille aften for DeMare DeRozan og Kyle Lowry der lavede hhv. 17  og 14 point. For i sær Kyle Lowry var det en aften af de helt ringe. Den ellers så trafsikre guard, der til dagligt rammer omkring 40% af sine 3-points forsøg, kunne nemlig ikke købe en scoring. Det blev til 0 af 8 fra 3’eren for Lowry der foruden det, måtte vente helt til slutningen af 3. periode før han kunne sætte sit første skud i fra gulvet, han gik således 2-10 fra gulvet med 0-7 fra 3’eren inden starte på 4. periode.

Mens det ikke blev til megen produktion fra de lave spillere, så var det straks en anden historie for holdets lidt højere spiller, Jonas Valanciunas, der lavede 23 point og sluttede 1. periode af med 6/6 fra gulvet. Det blev dog ikke til mange point for Litaueren efter da, han formår nemlig efterfølgende kun at lave 2 ud af 4 forsøg.

Det blev til 13 point fra bænkspilleren CJ Miles der skød 3/4 fra 3’eren, men udover ham, så lavede Raptors bænk blot 17 point.

 

Clippers kunne dermed tage sejren 96-91 og de kan nu rejse til den modsatte ende af landet hvor de om få dage skal møde Orlando mens Raptors tager en tur til Phoenix.

Tidligere Europa- og basketligaskribent fra Næstved, der nu slår sine folder som psykologistuderende og livestream producer for Fanseat i Århus!

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.