Cleveland Cavaliers’ beslutningstagere har valgt at afbryde samarbejdet med cheftræner, Tyronn Lue. Beslutningen kommer i kølvandet på en horribel sæsonstart. Mandskabet har tabt sæsonens seks første kampe. De har tabt deres kampe med 13 point i gennemsnit. De er blandt ligaens ti dårligste hold både offensivt og defensivt denne sæson.
Trænerfyringen kommer også i en tid efter at Cleveland har taget afsked med holdets største stjerne nogensinde. Tiden uden LeBron James i truppen har ramt holdet hårdt. De mangler en klar leder og generelt bare spillere der kan få bolden i kurven.
Lue har været under kritik siden han tiltrådte stillingen i 2015-2016 sæsonen efter fyringen af David Blatt. På trods af et mesterskab og tre finaleoptrædener. Han har aldrig været kendt som en dygtig træner. Det har ikke været muligt for ham at bevise, at han kan træne et hold uden klodens bedste spiller.
To og en halv sæson med tre finaleoptrædener og et mesterskab blev det til. Mandskabet har i denne sæson været blandt ligaens klart dårligste.










































































