Alle ved, at LeBron James ikke går synderligt op i regular season, men når man taber 4 ud af 5 kampe indenfor halvanden uge, så skal der ske et eller andet.
Cavaliers havde til nattens kamp Dwayne Wade og Derrick Rose tilbage, men lige lidt hjalp det. New York kom friske ud til kampen, og en veloplagt Kristaps Porzingis blæste fra start til angreb.
Knicks tog første quarter med 10 point, og det 3. blev vundet med 9. Cleveland fandt aldrig rytmen, selvom LeBron som vanligt tog tæt ved 40 minutter.
Kevin Love lavede 22 point samt tog 11 rebounds. LeBron stod for en statline med 16 point, 10 rebounds og 7 assists. Rose vendte tilbage med 15 point, og Korver og JR Smith leverede 13 og 11 point. Wade har ikke fundet noget gear endnu, Crowder virker ved siden af sig selv og generelt spiller Cleveland langsomt.
Det er ikke storhold man har tabt til, og det må være bekymrende. De seneste 4 nederlag er kommet til Orlando, Brooklyn, New Orleans og nu New York.
https://www.youtube.com/watch?v=S0CwZvPgPEI
Foto: Flickr – Keith Allison










































































