Chicago-franchisets ubestridt største stjerne siden Michael Jordan får igen ødelagt en sæson på grund af en knæskade.
Det er Bulls-stjernen Derrick Rose der for anden sæson i træk skal opereres i højre knæ, da hans menisk endnu en gang er blevet skadet.
Den tidligere så dynamiske point guard har siden hans korsbånd blev overrevet mod Sixers i første runde af play-offs i 2012, ikke været den samme spiller som vandt MVP-prisen i 2011, som den yngste nogensinde.
Bulls offentliggjorde onsdag morgen dansk tid, at deres leder igen skal under kniven, efter at være blevet MRI-scannet.
Derrick Rose spillede kun 10 kampe sidste sæson, før han blev opereret i november 2013 for samme skade, som han skal opereres for nu. Bulls ved først efter indgrebet, hvor lang tid man skal vente, før Rose er tilbage på banen igen.
Det er stadig uvist hvornår point guarden ødelagde sit knæ igen, da det egentlig lignede han var ved at finde storspillet frem igen forud for All Star-weekenden, hvor han i de 14 kampe op til pausen snittede 22,6 point.
Rose har dog haft det hårdt efter All Star-weekenden, hvor han har snittet 10,7 point og skudt 23,5% fra banen i Bulls’ første tre kampe efter pausen, hvilket kulminerede i mandagens sejr over Milwaukee, hvor han skød 1-for-13 i sine 33 minutter på banen, hvorfor det godt kunne tyde på, at han har haft nogle problemer her.
Denne nyhed kommer som et stort slag i ansigtet for Bulls, der ellers lignede en seriøs contender i øst.
Det bliver spændende at følge dem i nærmeste fremtid, for at se om de kan vedligeholde deres flotte spil, uden manden der fordeler bolden og chancerne, da Chicago-mandskabet faktisk har vundet seks ud af deres seneste syv kampe.
Bulls ligger lige nu på tredje seedet i øst skarpt forfulgt af Cleveland Cavaliers, der kun er én kamp efter.
Der er ingen tvivl om, at slutspurten i øst kommer til at gå ned til de allersidste kampe af 2014-15-sæsonen.
26-årige Derrick Rose snittede 18,4 point og 5 assists i sine 46 kampe denne sæson.
Hvor langt tror I, Bulls kan nå denne sæson?
Skriv gerne jeres mening i kommentarfeltet herunder.
(Foto: Keith Allison, Flickr)









































































