Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Chicago Bulls

Chicago Bulls med kæmpe udfordring før slutspillet

Fuzzy Gerdes, Flickr

Chicago Bulls har, på trods af en (igen) skadespræget sæson, formået at sikre sig en plads i slutspillet i ‘Eastern Conference’. Det betyder dog ikke, at der kan hviles på laurbærene endnu.

Derrick Rose vendte, i nat, tilbage på gulvet for tredje gang efter en operation, og det er netop her en stor udfordring ligger for hele Bulls-mandskabet, men i særdeleshed Tom Thibodeau.

Mens Atlanta og Cleveland har sikret sig henholdsvis første og andet seedet i konferencen, har Bulls et tredje seed at kæmpe for, og, værst af alt, en rytme de skal finde tilbage igen.

Thibodeau har nemlig ikke haft den luksus, at kunne eksperimentere med sine spillere, da han simpelthen ikke har haft nok til at gøre det med.

Den 57-årige head coach’s største mål for de sidste fire kampe i regular season, må være, at få Chicagos darling Derrick Rose til at distribuere både på den offensive ende, men vigtigst af alt kontinuitert defensivt også.

Det er en rigtig stor opgave for hele truppen, da de har været vant til, at det næsten bare var de raske spillere, der kom på banen. Hele truppen skal finde en rytme og sammenhæng, de kan tage med ind i slutspillet.

Derrick Rose lavede sin tredje udgave af ‘The Return’, da han trådte på gulvet i kampen mod Orlando Magic i nat, og han gjorde det faktisk ret godt, taget alt i betragtning, selvfølgelig.

Rose har dog stadig en masse arbejde, før han er klar til at lave et langt play-off run i år, alt det hårde arbejde skal de forsøge at koge ned til en uge.

Thibodeau, Rose og resten af Bulls-truppen må bare realisere, at det (specielt) er nu, de bøder for de mange skader, der har plaget dem hele sæsonen.

Tom Thibodeau har alt talentet til at lave et dybt run i slutspillet, men han skal godt nok hive en kanin op af hatten, nu hvor omstændighederne har været så slemme i ‘Windy City’.

Bulls står til at få hjemmebanefordel i 1. runde, hvilket er vitalt for franchisets play-off run i år. De er i kamp med uret, og der bliver helt sikkert ikke sovet mange timer hjemme hos Tom Thibodeau de kommende dage.

Denne sæson kan blive fugl eller fisk for Chicago, men hvis de formår at spille sig ordentligt sammen før slutspillet, kan de sagtens flyve højere end alle andre.

 

(Foto: Fuzzy Gerdes, Flickr)

 

 

 

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.