Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Blog: Sæt pris på Kevin Durant

Værdsæt det gode, det smukke og det inspirerende. Værdsæt din familie og dine venner. Værdsæt NBA-spillerne og især Kevin Durant.

Foto: Fiba.com

Dette er både en opsang og en erkendelse.

Når jeg hører, at mine bedste venner har det virkelig godt, og at de kommer ind på deres drømmestudie eller får deres drømmejob, så bliver jeg begejstret og glad.

Lidt efter kan mit hoved godt blive negativt og tænke, at jeg ikke er god nok eftersom, at jeg er langt ‘bagefter’ dem, og at det snart burde være min tur til at få det godt. Det burde snart være min tur til at få noget medgang.

Jeg tror at det er meget menneskeligt at reagere sådan.

Den følelse af jalousi er menneskelig. At sammenligne ens egen situation med andres er meget menneskelig. Det er vigtigt at være bevidst omkring, at det hverken er en god eller en rar følelse, men erkende at ingen er perfekte, at alle er menneskelige, og så igen forsøge at holde fokus på, hvad der er vigtigst: Nemlig at mine venner gør, hvad der er bedst for dem, og det er fantastisk.

Hvorfor den trang til at nedgøre andre? Hvorfor den trang til konstant at sammenligne hinandens situationer? Hvorfor ikke blot værdsætte det vi hver især opnår?

Respekten omkring Durant

Det fører mig videre til Kevin Durant.

Han er blevet nedgjort og grinet af udover det sædvanlige.

Han er en af de tre bedste spillere i ligaen. Han er NBA MVP og to gange NBA Finals MVP. Da KD i 2016 valgte Golden State fremfor Oklahoma City Thunder og de 28 andre hold i ligaen, tog han en voksen beslutning. Det gjorde ham glad både på og udenfor banen.

Diskussionen om, at hans mesterskaber tæller mindre, eller ikke var ligeså imponerende som andre spilleres mesterskaber, er ikke relevant at høre på. Var han mere imponerende i år end LeBron i 2016? Nej, nok ikke. Men der er meget få præstationer der har været ligeså imponerende som LeBron i 2016.

Durant er blevet en mere effektiv spiller efter hans skifte. Han giver sit hold det samme på færre skud. Han er blevet bedre til at sætte sine holdkammerater op, og han har forbedret sig defensivt efter at han kom til Golden State for nu to sæsoner siden. Han er en meget mere komplet spiller. Han arbejder konstant på at gøre, hvad der er bedst for ham og hans holdkammerater.

Noget alle kan lære af.

Steve Kerr sagde inden sæsonen, hvor svært det vil blive at vinde mesterskabet igen. Blandt andet grundet træthed, mæthed og sløsethed. KD var en stor del af et af de bedste hold nogensinde. Når Steph, Klay eller Draymond ikke leverede, så var Durant der til at redde dagen.

Serien imod Houston var et godt billede på dette. Han var den eneste man kunne regne med i hver kamp. Det samme i serien mod Cleveland, hvor især kamp 3 var en episk bedrift af KD. Golden State vinder hverken mesterskabet i år eller sidste år uden ham.

At han ‘bare’ joinede et mesterskabshold som bar ham til to mesterskaber er en absurd påstand. At han valgte den lette vej til et mesterskab er en ligeså dum påstand. Så valgte LeBron vel også den nemme vej i Miami? Valgte Ray Allen, Kevin Garnett og Paul Pierce også den nemme vej?

#BeBetter

Der er ikke en nogen nem vej til et mesterskab. Enhver med over gennemsnitlig NBA forstand er bevidst omkring dette. Det får mig til at tænke på, om det kun er den overfladiske NBA-fan som slynger andre påstande ud i universet, så vi andre skal spilde tid på dem. Eller er det Stephen A. Smith, Skip Bayless og Nick Wright folk hører for meget på? Eller tror folk de bare kan lukke, hvad som helst ud i denne Post-Drumpf-Verden?

Svaret har jeg desværre ikke.

Jeg ved dog noget andet.

Durant hjalp hans hold til to mesterskaber i træk. Han vinder ikke uden sine holdkammerater, men de vinder heller ikke uden ham.

Jeg minder konstant mig selv om, at være den bedste person jeg kan være. Jeg minder mig selv om at jeg skal sætte pris på det smukke i verden, det flotte i verden og det imponerende i verden. Jeg magter og ønsker ikke at bruge tid på dumme diskussioner eller påstande som kun har til hensigt at provokere eller nedgøre.

Jeg vil derimod gerne bruge tid på at sætte pris på Kevin Durant som spiller og som person. Han imponerer mig. Han inspirerer mig.

At sammenligne folks præstationer for at nedgøre den ene part – gør ikke.

Skrevet af

NBA-skribent, basketball-elsker og man kan følge med i mine NBA-Odds på twitter @OddserKunNBA.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...