Omstændighederne omkring Ben Simmons og Philadelphia 76’ers har fået et nyt kedeligt kapitel. Simmons har længe gjort det klart, at han har spillet sin sidste kamp for klubben og har anmodet om at skifte til et andet hold, men nu har han valgt at tage drastiske midler i brug for at tvinge sig ud.
Ifølge ESPNs Adrian Wojnarowski har Simmons ingen planer om at dukke op til Philadelphias træningslejr. Træningslejren begynder i næste uge. Planerne om at sidde over vil koste bøder og tilbageholdelse af løn for Simmons, men han er villig til at tage konsekvenserne for at komme væk.
Simmons is clearly aware of sanctions available to organization to fine and suspend him, including withholding of salary. But so far, Simmons appears willing to carry out a plan of forcing his way to a new team. Sixers have yet to find a a trade they’re willing to make for him. https://t.co/vxSrBUWjXw
— Adrian Wojnarowski (@wojespn) September 21, 2021
Hvor skal han hen?
Ben Simmons er 25 år gammel, og han er gået ind i sit andet år af en femårig kontrakt, hvor han står til at tjene 177,2 millioner dollars. I den kommende sæson får han over 30 millioner dollars. Han er kåret til All-Star tre gange, og han er anset som en af de bedste forsvarsspillere i ligaen. Derfor vil 76’ers ikke slippe ham billigt, men det bliver svært at finde den rigtige handel.
76’ers har en af de bedste spillere i ligaen i Joel Embiid, og det er vigtigt for dem at have en trup, der kan kæmpe med om mesterskabet for at beholde sådan en spiller. Derfor er der ingen interesse i at modtage en pakke med unge spændende spillere, der kan levere om nogle år. De skal have spillere, der kan gøre en forskel øjeblikkeligt. Der er bare ingen, der er villige til at give det væk.
Jo længere der går, desto grimmere og kedeligt bliver det for begge parter. Ingen af dem får noget ud af denne situation, hvis Simmons ikke snart finder et nyt hold. Portland Trail Blazers er i flere sæsoner nævnt som det bedste sted for Simmons at lande, men der er flere hold, hvor der kunne være interesse. Sacramento Kings, Minnesota Timberwolves og Golden State Warriors er blandt andet blevet nævnt.
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































