Atlanta Hawks har været sat til salg i størstedelen af denne sæson, og de flotte resultater på banen sænker nok ikke prisen for de nye ejere.
Nu er der endelig en gruppe med milliardæren Antony Ressler i spidsen, der vil købe franchiset for imellem 750 og 900 millioner dollars(!).
Den tidligere NBA-All Star Grant Hill skulle angiveligt også være med i gruppen af finansmænd, der vil overtage klubben.
Før noget kan blive færdiggjort, skal NBA’s ‘Board of Governors’ acceptere salget, og hvordan klubben ville blive drevet i fremtiden.
Den nuværende ejer Bruce Levenson var blevet tvunget til at sælge franchiset, efter han udsendte racistiske vendinger i et brev til Hawks’ personale.
Atlanta Hawks har haft en utrolig sæson med over 60 sejre i bagagen, og det forventes at den nyligt kåret ‘Coach of the Year’, Mike Budenholzer, får en ny (stor) kontrakt af de kommende ejere.
For nogle måneder siden svævede der rygter om, at Hawks skulle flyttes til Seattle, men det virker meget usandsynligt, da det først og fremmest ville blive utrolig dyrt, men også fordi fansene i Atlanta virkelig er vågnet op denne sæson.
(Foto: Priscilla, Flickr)










































































