Nattens kamp mellem Philadelphia 76’ers og Atlanta Hawks endte med en overraskende vinder. 76’ers var det bedste hold gennem de første tre quarters, og det lignede, at de ville køre sejren sikkert hjem. Atlanta Hawks havde dog andre tanker. De vandt fjerde quarter med 40 – 19, og dermed vandt de kampen 109 – 106.
Atlanta har nu taget to sejre i streg, og begge sejre er kommet efter et comeback sent i kampen. De blev anført af Trae Young, der fik gang i scoringerne igen efter, at han har haft svært ved at finde kurven de sidste par kampen. Han scorede 39 points og havde samtidig syv assists og tre steals. De fleste af hans points kom dog på straffekastlinjen.
Trae Young (39 PTS) and the Hawks complete the comeback 🔥⁰⁰Atlanta comes back from 26 points down and takes a 3-2 series lead pic.twitter.com/Mf40P1aNAD
— NBA TV (@NBATV) June 17, 2021
Det var dog Hawks bænk, der var den udslagsgivende kraft i kampen. De udscorede 76’ers bænk med 26 points. Alle spillere fra bænken, der spillede over otte minutter, havde alle minimum en +/- på +12.
Her er tre centrale pointer fra kampen:
Hawks laver endnu et comeback
I tre quarters lignede det, at 76’ers skulle tage sejren. Der var ikke meget, der tydede på, at Hawks skulle vende tilbage. De var bagud med 26 points på et tidspunkt, og inden fjerde quarter var de bagud med 18 points. De kan takke hele holdet. De lukkede ned for Joel Embiid, og de scorede, når de ville. En fantastisk præstation, der sikrede dem kampen.
Derefter gik de i gang, både offensivt og defensivt. De leverede det største slutspils-comback i holdets historie, samt det fjerde-største comeback i slutspillets historie.
Selvom det er ganske underholdende at se store comebacks for os NBA-fans, så må man tro, at Hawks gerne ser, at de ikke skal lave et stort comeback i sjette kamp.
Relive the best @ATLHawks buckets down the stretch to complete their 26-point comeback win in Game 5 and take a 3-2 series lead! #ThatsGame #NBAPlayoffs
Game 6: Friday at 7:30pm/et on ESPN pic.twitter.com/gr63UoeBOb
— NBA (@NBA) June 17, 2021
Embiid var god, men faldt i niveau
Det er stadig vanvittigt, at Joel Embiid spiller denne serie. Han har en delvist overrevet menisk, og han har stadig været vanvittig. Han sluttede kampen med 39 points, 13 rebounds og fire blocks. Det lyder som en vindende stat-line.
Det var dog en dominerende første halvleg, der sikrede de statistikker. I anden halvleg scorede han kun 13 points, og kun på tre field goals. På trods af det, var han den bedste 76’ers spiller i anden halvleg, da det kun var Embiid og Seth Curry, der formåede at score et field goal i anden halvleg.
Om det var hans knæ, der drillede ham, kan vi kun have teorier om. Én ting er dog sikkert, de skal vinde to kampe i streg, hvis de vil videre i dette slutspil.
Lou Williams fjerde quarter
Nate McMillan har ikke givet Lou Williams mange chancer i årets slutspil, men i nat gav han ham chancen i de minutter, hvor Williams er fantastisk. Williams havde en stor rolle i Hawks comeback. Han gjorde, som han har gjort så mange gange. Han blev varm. Han fik hurtigt scoret 13 points, hvoraf elleve af dem blev scoret i streg.
Han sluttede med kampens bedste +/- på + 31. Det er indiskutabelt, at Hawks ikke havde vundet uden Williams.
Lou Williams entered the game in the 3rd quarter when the Hawks were down 21 points.
He played the rest of the way and the Hawks went on a 55-31 run since that point.
15 PTS
7-10 FG
3 AST
2 STL pic.twitter.com/86OKchuFzm— StatMuse (@statmuse) June 17, 2021
Du kan se highlights fra kampen herunder:
https://www.youtube.com/watch?v=yQRiVrXP5xE
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.