Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Alle kampe med “største talent nogensinde” kan nu streames gratis

Victor Wembanyama er et helt unikt basketball talent, og der har sjældent været højere forventninger til en spiller, der ikke engang er i NBA endnu. Nu har man muligheden for at se ham og hans hold i samtlige kampe af sæsonen – helt gratis.

Foto: fiba.basketball

Den 18-årige franskmand Victor Wembanyama har allerede blæst mange NBA eksperter bagover. Han får selv de fleste NBA-stjerner til at se små ud med sine 221 centimeter (sandsynligvis højere). Samtidig kan han næsten det hele på en basketball bane.

Det har fået blandt andet NBA-insider Adrian Wojnarowski til at kalde ham det “største talent nogensinde”. Du kan læse mere om Wembanyama og hans spil her.

Nu vil det være muligt at streame alle hans kampe med det franske hold Boulogne-Levallois Metropolitans 92. Du skal blot have NBA-appen, som du kan finde i App Store. Her vil du kunne se alle holdets kampe i den franske topliga, LNB Betclic ELITE.

Den første kamp, som bliver streamet på NBA-appen er i morgen (lørdag d. 29. okt.) kl. 20:00. Da kampene bliver spillet i Frankrig, vil de også ofte være til lidt mere overskuelige sendetider end hverdagens NBA-kampe.

Her er de fem næste kampe for Boulogne-Levallois Metropolitans 92:

  • 29. okt. – vs Bourg-en-Bresse – kl. 20.00
  • 4. nov. – vs Limoges – kl. 20.30
  • 18. nov. – vs Nanterre – kl. 20.30
  • 26. nov. – vs Nancy – kl. 20.00
  • 2. Dec. – vs Fos – kl. 20.30

Alle vil blive streamet på NBA-appen.

Den 29. December vil den franske liga også afholde deres All-Star kamp. Hvis man er interesseret i at se det bedste den franske liga har at byde på, så vil det også være en mulighed.

Wembanyama og hans holdkammerater har vundet fire ud af de første fem kampe og ligger lige nu på en tredjeplads i ligaen. Wembanyama har snittet 19 point og otte rebounds.

Her kan du se Wembanyamas højdepunkter i deres sejr over Le Mans i forrige kamp.

 

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.