fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Herrelandsholdets bruttotrup til Eurobasket 2017 kvalifikationen er udtaget

Til sommer skal det danske landshold igen i aktion, når der skal kæmpes om pladser til Eurobasket 2017 (EM), som afholdes i Finland, Rumænien, Israel og Tyrkiet, hvoraf Tyrkiet kommer til at stå selvstændigt for den afgørende fase ved slutrunden.

Den danske landstræner Pieti Poikola kunne i dag løfte sløret for den liste af spillere, som skal kæmpe om en plads på landsholdet, når Danmark til sommer skal forsøge at skrive historie og kvalificere sig til den første EM-slutrunde nogensinde.

Tidligere på året udtalte Pieti Poikola i et interview til Fullcourt, at der denne gang ville findes mere erfarne spiller på holdet.

Læs også – Pieti Poikola: I år vil landsholdet bestå af mere erfarne spillere

Umiddelbart virker det dog til at den eneste store forstærkning det danske landshold får er, Chanan Colman, der spiller sin bedste sæson i karrieren med Maccabi Haifa i den bedste israelske liga i øjeblikket.

Spiller Klubhold
Adama Darboe Borås (Sverige)
Alan Voskuil Virtus Roma (Italien)
Alexander Bak Team FOG Næstved (Danmark)
Alexander Birketoft Cal. Babtist Uni. Lancers (USA)
*Chanan Colman Maccabi Haifa (Israel)
*Christian Benzon Evansville (USA)
Daniel Mortensen Wright State Uni. Raiders (USA)
Darko Jukic Bakken Bears (Danmark)
Esben Reinholt Genoptræning
*Frederik H Nielsen Hørsholm 79’ers (Danmark)
Frederik Rungby SISU (Danmark)
Gabriel Iffe Lundberg Horsens IC (Danmark)
Jacob Enevold Drake Uni. (USA)
Jonas Zohore Aalstar (Belgien)
Jonathan Gilling Hørsholm 79’ers (Danmark)
Kevin Larsen George Washington Uni (USA)
Mathias Seilund Bristol Flyers (England)
Mikkel Plannthin Bakken Bears (Danmark)
*Morten Sahlertz Bakken Bears (Danmark)
Peter Møller Metro St. Roadrunners (USA)
Sami Eleraky Pacific Tigers (USA)
Shavon Shields Nebraska Cornhuskers (USA)
Tobias Reinholt Oostende 2 (Belgien)
Zarko Jukic Norrköping Dolphins (Sverige)

*Nye spillere på listen, sammenlignet med truppen i 2015.

Før drømmene om en plads ved EM kan blive en realitet, skal det danske hold op i mod modstandere som Tyskland, Holland og Østrig i gruppe B. Se alle grupperne ved at klikke her.

Tyskland har en rig basketball historie med en række topprofiler i Dennis Schröder fra Atlanta Hawks, Maik Zirbes fra KK Crvena Zvezda, og er definitivt den absolutte favorit til at tage førstepladsen i gruppen. Holland der også har en række profiler rundt i de større europæiske ligaer må desuden anses at være gruppens anden bedste hold.

Sidst men ikke mindst har vi Østrig som også var i gruppe med Danmark sidste gang ved kvalifikationen, hvor det blev til to sejre til Østrig. Første kamp blev noget af en af afklapsning, da Østrig besejrede Danmark med 86-66. Anden kamp var dog noget mere lige og endte med 72-80.

Alle gruppevinderne går direkte videre, samt de fire bedste to’ere i grupperne, og derfor må man konkludere at hvis Danmark gøre sig forhåbninger om kvalifikation til Eurobasket 2017, så skal kampene mod Holland og Østrig vindes.

Programmet for Danmarks kampe:
31/08-16 Tyskland – Danmark
03/09-16 Danmark – Holland
07/09-16 Østrig – Danmark
10/09-16 Danmark – Tyskland
14/09-16 Holland – Danmark
17/09-16 Danmark – Østrig

Hvor kampene skal spilles er endnu ikke blevet officielt præsenteret af det danske basketball forbund.

Foto: DBBF

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.

Danmark

Danmark kan se frem til et stort boost i truppen forud for de to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Georgien og Finland. Den danske EuroLeague-stjerne Shavon...

Eurobasket

Danmarks Basketballforbund oplyser på sociale medier, at bruttotruppen er blevet skåret ned til 15 mand. Det er de 15 mand, der udgør truppen til...

Nyhedsoversigt

Det var første gang, at pokalturneringen skulle afgøres med det nye Final Four-format. Et format, der lige skal lande i basketball Danmark. Fullcourt snakkede...

Nyhedsoversigt

Glæden var ikke til at tage fejl af, da Fullcourts udsendte snakkede med Dan Pearson, om hans og holdets præstation, da de besejrede Bakken...