Ulker Sports Arena i Istanbul var fyldt op til bristepunktet her til aften, da det serbiske landshold slog EM-værterne fra Tyrkiet med 80-74 – En kamp der blev ligeså spændende, som forventet.
Efter en sejr mod Letland, og et nederlag mod Rusland stod de serbiske ørne i dagens tredje opgør i gruppen, ansigt til ansigt med EM-værterne fra Tyrkiet.
Et tyrkisk landshold, der ligeledes har lidt et nederlag mod Shved og Co., og fået en sejr over Storbritannien.
Begge mandskaber havde desperat brug for en sejr i jagten om førstepladsen i Gruppe D, og her var det altså Serbien der løb afsted med den.
Tidligere på dagen i Gruppe D, vandt Letland over Storbritannien, imens Rusland slog Belgien.
En stor holdinsats sikrede Serbien sejren
Det var ikke mange point der blev scoret i kampens første minutter. Den unge Kenan Sipahi brød først isen med en tyrkisk trepointsscoring efter 1,5 minut spil. Serberne svarede meget hurtigt igen med tre point af Jović i den anden ende i det efterfølgende angreb.
Serbien spillede i kampens første ti minutter solidt i forsvaret hvilket var med til at bringe dem foran 21-13 ved slutningen af første periode.
I anden periode fortsætter Serbien med at øge føringen, og kommer foran med 14 point 27-13. Men så falder hele det serbiske mandskab i søvn, og end ikke en timeout ændrer på deres nedtur.
Med et 12-0 run efter en række steals og gode forsvarsaktioner, er Tyrkiet nemligt pludseligt helt tilbage i kampen 27-25, før det serbiske landshold endeligt vågner op af dvalen i midten af perioden.
Den tætte affære fortsatte indtil halvleg, hvor Serbien på trods af deres lille krise stadig var foran 36-31. Godt forsvar der har resulteret i en række turnovers fra begge ender, er den primære årsag til det lave antal point i første halvleg.
Værterne fra Tyrkiet fortsætter med at jagte føringen i tredje periode, som Serbien ikke vil give slip på. Først i kampens fjerde periode kommer den tyrkiske forløsningen.
Med seks minutter igen af kampen, sender Mahmutoglu og Cedi Osman, Ulker Arena i ekstase, da de med to trepointsscoringer i træk, bringer Tyrkiet foran 57-59. Tyrkiet har nu momentum, og er foran for første gang siden starten af første periode.
Tyrkiet nyder euforien i blot et enkelt minut, før Bogdan Bogdanović sætter en dæmper på hele arenaen, med to trepointsscoringer i træk 66-61. Serbien havde indtil da kun ramt to skud fra distancen, men Bogdanović satte gang i en serie af trepointsscoringer for det serbiske landshold, der i sidste ende sikrede dem sejren på 80-74.
Bogdanović blev Serbiens topscorer med sine 17 point, imens Stefan Jovic blev serbernes bedste mand med sine 15 point, 9 assists, 4 rebounds, og 2 steals. På trods af de to var de enste med over ti point, var sejren en dag kvalificeret som en god holdindsats, hvor alle bidrog, hvilket serbernes 21 assists også bekræfter.
I den tyrkiske lejr blev Mahmutoglu topscorer med 19 point, efterfulgt af Cedi Osman med 15 point, Erden med 13 og Korkmaz med 11 point.
Serbiens drømme om en førsteplads lever endnu
I næste kamp skal Serbien møde Storbritannien, hvor en sejr er et must, imens Tyrkiet tager imod Belgien. I samme runde mødes Rusland og Letland, og dette opgør kan blive afgørende for Gruppe D.
Et nederlag mod Rusland ødelagde nemlig Serbiens forhåbninger om en førsteplads i Gruppe D, men en sejr over Tyrkiet, har nu vakt dem til live igen.
Skulle Rusland tabe til Letland, så ville Serbien kunne tage førstepladsen i gruppen, forudsat at de både slår Storbritannien og Belgien i de sidste to kampe.
Tyrkiet kan højest slutte af på en andenplads forudsat, at de vinder over Letland og Belgien i de sidste to kampe, og at Rusland ligeledes slår Letland i tirsdagens kamp. Der er også scenarier der sender Tyrkiet op på førstepladsen af Gruppe D, men her skal mange usandsynlige ting flaske sig, hvis det skal lykkedes.
Pos | Hold | Point | W | L | PCT | GB | Road | L10 | STRK | PF | PA | DIFF |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Serbien | 10 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0-0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
2 | Belgien | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0-0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
2 | Letland | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0-0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
2 | Rusland | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0-0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
2 | Storbritannien | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0-0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
2 | Tyrkiet | 0 | 0 | 0 | 0.000 | 0 | 0-0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
https://youtu.be/LUpIYNkMqQs
Foto: FIBA.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.