fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Danmark jagter EuroBasket-drømmen mod Hviderusland og Sverige

Danmark møder to svære modstandere i den anden runde ved præ-kvalifikationen til EM i form af Hviderusland og Sverige.

Efter første præ-kvalifikationsrunde til EuroBasket 2021, hvor Danmark leverede en perfekt stime af resultater med fire ud af fire sejre, er landsholdet klar til det, der bliver deres hidtil største udfordring.

Resultaterne i første runde skal delvis glemmes, og koncentrationen skal rettes mod de to kommende modstandere, som i anden runde hedder Hviderusland og ikke mindst Sverige, som bliver coachet af den mangeårige Södertalje Kings træner Vedran Bosnić.

Skulle Danmark fejle i anden runde, vil der dog være endnu et forsøg tilbage til at nå den rigtige EM-kvalifikation.

Gruppevinderne i anden runde går nemlig direkte videre til den rigtige EM-kvalifikation, imens de resterende hold skal spille i den tredje og altafgørende runde.

I tredje runde skal alle holdene, der ryger ud af anden runde spille mod Albanien, Luxembourg, Slovakiet og Schweiz som røg ud af første runde. Her er det kun fire hold som kan gå videre til EM-kvalifikationen.

To svære modstandere i vente

Både Sverige og Hviderusland spillede med ved Præ-kvalifikationen til VM i sommeren 2017, og kvalificerede sig til den første runde i den rigtige VM-kvalifikation, som de har spillet med i, det seneste års tid.

Dette betyder masser af kampe og masser af erfaring mod nogle af de helt store landshold og profiler i Europa. Ligeså hurtigt som de kom med, ligeså hurtigt røg de to landshold dog også ud af VM-kvalifikationen – Med det sagt skal de langtfra undervurderes.

Hviderusland røg ud af gruppe A mod lande som Spanien, Montenegro og de forsvarende EM-mestre Slovenien. Hviderusland vandt i denne gruppe en enkelt kamp, og dette skete mod Slovenien med 93-92. Hviderusserne var dog også tæt på at overraske mod Spanien, som de blot tabte til med 82-84.

Centeren Artsiom Parakhouski, der til dagligt spiller for det israelske EuroLeague-hold Maccabi Tel Aviv samt den nationaliserede amerikaner Devon Saddler, var hviderussernes bedste spillere, og er værd at bemærke i aftenens kamp.

Sverige sluttede akkurat som Hviderusland på sidstepladsen i gruppe B, bag landene Tyrkiet, Letland og Ukraine. Akkurat som hvidrusserne vandt de også blot en enkelt kamp. Dette skete højest overraskende mod Tyrkiet på hjemmebane i Stockholm med resultatet 59-58.

Hos svenskerne har Christopher Czerapowicz, Marcus Per Eriksson og Viktor Gaddefors de største fornøjelse at følge i VM-kvalen.

Det danske landshold må klare sig uden Adama Darboe og Darko Jukic mod Hviderusland og Sverige – Foto: FIBA.com

Lokalt derby i weekenden

Danmark er det eneste hold som kommer med en perfekt stime af sejre, efter at de i første runde mod hhv. Armenien og Albanien har vundet fire kampe i træk, og har dermed tanken fyldt op med selvtillid.

Opgøret mod Hviderusland bliver en vigtigt kamp i anden runde, hvor Danmark for alvor bliver sat på prøve i forhold til om de har potentialet til at kvalificere sig videre fra gruppen.

Hviderusland som er Danmarks første modstander er et landshold som danskerne burde kunne tale med. Danmark og Hviderusland spillede senest mod hinanden tilbage ved EM-kvalifikationen i 2014, hvor Hviderusserne vandt begge opgør med hhv. 66-73 og 97-72.

I dag er det danske landshold dog et helt andet sted end dengang, og langt mere proffesionelt og talentfuldt, hvilket giver stor grund til et positivt syn på kampen.

Sverige, er derimod en helt anden snak. Svenskerne er gruppens helt store favoritter til at tage førstepladsen og dermed også billetten til EM-kvalifikationen. De er helt klart et mere talentfuldt hold end Danmark med langt mere erfaring både på og udenfor banen.

Kigger vi tilbage på præstationerne ved Præ-kvalifikationen til VM, så er der dog måske også et håb om en overraskelse mod svenskerne. Her mødte Sverige nemlig Danmarks tidligere modstander Armenien, i to opgør. Sverige tabte på udebane til Armenien med 82-69, og vandt på hjemmebane med 93-70. Danmark slog til forskel Armenien med 90-64 på hjemmebane og 71-78 på udebane efter overtid.

Det lokale nordiske derby mellem Sverige og Danmark bliver derfor utrolig interesant at følge, om Danmark kan måle sig med storebror, som senest har været med til EM i 2013, og før det i 2003 da slutrunden blev afholdt i netop Sverige.

Desværre for Danmark, mangler landsholdet to rigtig store profiler til kampen. Både Adama Darboe og Darko Jukić, som spillede en stor rolle i første runde, meldes nemlig begge ude af de to kommende kampe hvilket er et stort handicap for landsholdet, og ikke mindst for den store drøm om at komme til EM. 

Tilgengæld får Danmark en stor hjælpende hånd eftersom Shavon Shields, endeligt gør debut for landsholdet. Shields har stor erfaring fra europæiske opgør, og har denne sommer skrevet under med EuroLeague-holdet Baskonia, hvilket understreger hvilken kvalitet han besidder, og som bliver tilført til landsholdet.

Live på tv eller Youtube

Danmark indleder anden runde på udebane mod Hviderusland. Opgøret spilles i eftermiddag med kampstart kl. 18:00. Kampen kan ses live på FIBA’s youtube kanal herunder i artiklen.

Lokalderbyet mod Sverige spilles søndag den 16. september med kampstart kl. 14:15.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.