Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Kvindebasketligaen

Ugen der gik i Dameligaen: Runde 4

November sluttede af med to tætte kampe og understregede, at alt fortsat er åbent i Dameligaen.

Aabyhøj

Aabyhøj IF – BMS Herlev Wolfpack = 64:60

Wolfpack kommer bedst fra start og er efter de første minutter foran 12-3. Herefter lægger Aabyhøj sig i selen og indhenter, bl.a. med stor hjælp fra Nikoline Sandbäck, Wolfpacks føring. I de sidste minutter af første periode bølger scoringerne frem og tilbage, men til sidst kan Aabyhøj gå fra perioden med en føring på tre point.

Anden periode er også meget ligeværdig mellem de to hold, dog ikke lige så scoringsrig. Aabyhøj formår dog at komme bedst ud af perioden og kan gå til pause foran 39-33.

Wolfpack lægger ud med fem hurtige point i tredje periode. Herefter tager Aabyhøj teten tilbage og formår at lukke ned for Wolfpacks angreb, så der går mange minutter før Wolfpack igen kommer på scoringstavlen. Tredje periode slutter med Aabyhøj foran 53-10.

Fjerde periode står i Wolfpacks tegn. Det er et mandskab, som ikke har tænkt sig at tage hjem med et nederlag. Flere spillere for Wolfpack formår at træde i karakter og med fem minutter tilbage af kampen, er Aabyhøj lige pludselig nede med ét point. Aaybyhøj formår dog at slå koldt vand i blodet, således de får sat et par vigtige scoringer til sidst og kan gå sejrrigt fra kampen med et slutresultat på 64-60.

Kampens topscorer bliver Nikoline Sandbäck fra Aabyhøj med 25 point. Fra Wolfpack har Laura Nikoline Ziegler og Emilie Hesseldal en god kamp, og de scorer henholdsvis 18 og 15 point hver.

BK Amager – SISU = 87:76

Kampen starter lige ud, hvor der går lidt tid før holdene for alvor får gang i scoringerne. Efter tre minutters spil, er Amager brændt varm og kan stille og roligt trække fra SISU. Emilie Fogelstrøm og Rikke Fabricius er begge farlige i angrebet og med hjælp fra deres indsats, kan Amager gå fra perioden foran 25-14.

Anden periode bærer præg af, at SISU har svært ved at finde kurven. Det bliver kun til ni point for det unge mandskab, mens Amager kan tilføje flere spillere på scoringstavlen. Anden periode slutter med en føring til Amager på 24 point.

Der er et helt nyt SISU-hold, som kommer ind til tredje periode. Flere af SISU-spillerne får gang i scoringerne, og især Amalie Besserman sætter Amager under pres. SISU scorer hele 30 point i perioden mod Amagers 18 point, og stillingen ind til fjerde periode hedder lige pludselig 62-50.

Med fornyet energi fortsætter SISU deres angrebsstime i fjerde periode. Amager genvinder dog fatningen og holder trit med SISU. På et tidspunkt er SISU tæt på at indhente Amager, og de er kun bagud med seks point, da der er tre minutter tilbage af kampen. Tættere på lykkedes det imidlertid aldrig SISU at komme, og Amager vinder kampen 87:76.

Amalie Besserman gør en god figur for SISU med 25 point, mens Rikke Fabricius er bedst på dagen for Amager med 18 point og 11 rebounds.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Aabyhøj IF

Sæsonen i Kvindebasketligaen er i fuld gang, og debutanterne AKS Falcon har fået en god start på tilværelsen i den bedste danske række. AKS...

BMS Herlev Wolfpack

19-årige Laura Ziegler slog i den forgangne sæson for alvor igennem i Dameligaen, og BMS Herlev Wolfpack-stortalentets flotte sæson gjorde den 186 centimer høje...

Kvindebasketligaen

Susie Heede-Andersen har de sidste tre år trænet Værløse Blue Hawks herrehold med stor succes, men fra næste sæson står hun over for ny...

Kvindebasketligaen

I et fælles projekt præsenterer Ajax København Sportsgymnasium, Ajax København og Basketballklubben Falcon et nyt hold i Dameligaen i basketball med base i København...

Aabyhøj IF

Malene Lind Pedersen har committed sig til Kansas State University og forlader Dameligaen fra næste sæson af, hvor college-eventyret starter.

BMS Herlev Wolfpack

BMS Herlev Wolfpack vandt i går Danmarksmesterskabet i Dameligaen efter en 63-49 sejr over Hørsholm 79’ers. Det er klubbens første mesterskab siden 2002. Wolfpack...

BMS Herlev Wolfpack

BMS Herlev Wolfpack tog onsdag aften sejren i den anden finalekamp mod Hørsholm 79´ ers og er nu blot én sejr fra mesterskabet i...