23-årige Line Piechnik er i den kommende sæson igen at finde i Hørsholm 79ers trøjen.
Pressemeddelelse: Hørsholm 79ers har stolte traditioner på damesiden, og har i de forgange uger arbejdet på at få holdet for den kommende sæson på plads.
– Det er en stor glæde for os at kunne præsentere Line Piechnik som den første Hørsholm 79ers spiller for den kommende sæson. I vores 3-års plan har vi et stort fokus på at samle en stærk stamme af spillere, der kan løfte holdet. Line har i de sidste år været en af de bærende spillere i Dameligaen og bringer derfor en masse erfaring til holdet, udtaler bestyrelses medlem Peter Damm.
Den nyansatte head coach, Roberto Velosa, stemmer i:
– Line har et stort potentiale og en meget seriøs indstilling til sin sport. Vi har brug for hende på holdet, hvis vi skal have succes.
Line Piechnik spillede ungdomsbasket i Åbyhøj, men flyttede i 2007 til Hørsholm og har siden haft en vigtig rolle på dameholdet.
– Jeg forventer, at den kommende sæson bliver tæt og spændende, og jeg glæder mig til at se, hvad sæsonen bringer os. Jeg ser frem til de udfordringer, der venter på os og specielt med et helt nyt trænerteam og en ny holdsammensætning,siger Line Piechnik, der ser frem mod sin syvende sæson i Dameligaen.
(Foto: Hørsholm 79ers)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.