fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

BK Amager

Dameligaen 2020/2021: BK Amager

Forventningerne til BK Amager er høje i denne sæson. Mange spår dem til at vinde mesterskabet, men det kræver ifølge head coach Lars Klussmann, at holdet formår at hæve sit bundniveau.

BK Amager damehold 2020

Oversigt over truppen

Cheftræner: Lars Klussmann

Assistenttræner: Thomas Seilund

Tilgange:

Angela Ribarich

Anna Gylling Seilund

Annemie Friis Espensen

Astrid Sturlason

Nathalie Mortensen

Safia Sheikh

Fortsætter fra sidste sæson:

Cecilie Fetterlein Overgaard

Cecilie Tvede Hansen

Emilie Fogelstrom

Ena Viso

Hannah Beklar

Ida Klussmann

Jessica Elliot

Julie Klug Jungslund

Maria Roost Dinesen

Melanie Linea Elmgreen

Rikke Fabricius

Status på sæsonstart

Efter fire kampe indtager BK Amager andenpladsen med tre vundne kampe og en tabt. Det er blevet til sejre over henholdsvis SISU og BMS Herlev Wolfpack samt et nederlag til Hørsholm 79ers.

Mange af de andre hold har peget på BK Amager som forhåndsfavoritter, så det bliver spændende at se, om holdet kan leve op til favoritrollen.

Nye profiler

BK Amager stiller op med lidt anderledes trup i denne sæson. Klubben har bl.a. måtte sige farvel til Elisabeth Brynaa Hansen, som er skiftet til Hørsholm 79ers. Derudover er Maria Roost Dinesen og Melanie Linea Elmgreen begge droslet ned for at få mere tid til familien.

Holdet må også undvære amerikaneren Ruth Shells, som i denne sæson spiller for Alba Berlin.

Til gengæld har de fået selskab af canadieren Angela Ribarich, som med sine 197 cm forventes at udgøre en farlig trussel på center-positionen. En forvredet ankel har dog holdt Angela Ribarich ude af kampene indtil videre, så vi har fortsat til gode at se, hvem hun er som spiller.

Anna Gylling Seilund er også tilbage i barndomsklubben efter en 7-årig periode i udlandet. En periode, der bød på collegebasket på University of San Francisco og professionelle kontrakter i Portugal, Spanien og Tyskland. Anna Gylling Seilund kommer altså med en stor mængde erfaring i bagagen, og det bliver interessant at se, hvordan hun falder tilbage ind i den danske spillestil.

Bundniveau skal hæves

Selvom BK Amager går ind til sæsonen som en af favoritterne, er det ikke DM-guldet, men en finaleplads, der er målet, fortæller head coach Lars Klussmann:

”Vi arbejder løbende på at udvikle holdet, så niveauet hele tiden løftes, samtidig med en individuel forbedring – ikke mindst hos de unge spillere fra klubben. Resultatmæssigt er målet at spille om mesterskab i finalen i både DM- og Pokalturneringen,” udtaler han.

Hvis en finaleplads skal nås, kræver det dog, at BK Amager hæver deres bundniveau. I kampen mod Hørsholm 79ers spillede holdet langt under det niveau, man ellers kunne forvente af det erfarne hold. En pointe som Lars Klussmann erklærer sig enig i. Han fortæller, at holdet som en konsekvens heraf efterfølgende har haft stor fokus på at sikre, at de ikke rammer så lavt et niveau igen.

Plaget af skader

Vender vi blikket mod holdets styrke, fremhæver Lars Klussmann spillernes erfaring.

”Amager har et hold med mange erfarne spillere, som er vant til at spille på højt plan, og holdet er sammenspillet fra sidste sæson med tilførsel af nye spændende individualister, siger han.

Holdets svaghed er indtil videre, at de ikke har leveret med den nødvendige træfsikkerhed i de svære faser i kampene, mener Lars Klussmann.

Desuden har flere spillere været plaget af skader. Udover Angela Ribarich venter man stadig på, at Ida Klussmann og Cecilie Overgaard kommer tilbage fra korsbåndsskader. Skaderne har holdt dem væk fra basket i et år, men det forventes, at de er klar til at spille igen omkring nytår.

Næste kamp for BK Amager er d. 28/11, hvor de skal møde SISU på hjemmebane.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager viste sig flot frem, da de torsdag tævede BC Copenhagen med cifrene 100-75.

Basketligaen

Tomas Bjarkason har forlænget sin aftale med BK Amager, så den nu løber endnu en sæson.

Basketligaen

Oscar Quackenbush og BK Amager fortsætter samarbejdet. Dermed går Quackenbush ind til sin sjette sæson i Basketligaen som Amager-spiller.

Basketligaen

BK Amager har mandag præsenteret amerikanske Cameron Benzel som ny spiller.

Basketligaen

BK Amager har forlænget aftalen med amerikanske Pat Ryan, der er klar til endnu en sæson som cheftræner for BK Amager.

Basketligaen

BK Amager har hentet 27-årige Isaiah Burnett, der senest spillede i Holland.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.