Det bliver en brag af en semifinale i den bedste tyske række Bundesligaen, og samtidigt en tro kopi af sidste års finale.
Brose Baskets Bamberg og FC Bayern München mødte hinanden i finalen sidste år i den tyske finale. Men i år er de allerede røget ind i hinanden i semifinalen. Dette sker på grund af at Bayern München i år sluttede af som nummer fire i grundspillet, imens Brose Baskets Bamberg endte på førstepladsen.
Og netop Bayern fik heller ikke ligefrem en nem vej til semifinalen, eftersom det krævede fem hårde kampe om at komme dertil. Ludwigsburg vandt nemlig begge deres to kampe på hjemmebane, hvilket pressede Bayern til ikke at skulle kikse på deres hjemmebane i München.
Bayern trak dog den længste strå, og vandt den sidste kamp med 87 – 76, efter en stærk anden halvleg, og tredje periode, hvor de slog Ludwigsburg med hele 23 – 11. Æren for sejren skal findes hos den storspillende Anton Gavel, der fik 24 point, 5 assists, 2 steals og havde samtidigt 0 turnovers. Med et samlet resultat i kvartfinaleserien på 3-2 står de nu derfor endnu engang i semifinalen.
De forsvarende mestre fra Brose Baskets havde dog omvendt ikke de store problemer med at nå så langt. Tre kampe skulle de nemlig bruge til at slå S. Oliver Baskets Wuerzberg i kvartfinalen. Og alle tre kampe vandt de på overbevisende vis med 95-54, 71-108 og 93-58.
To lange sæsoner for begge mandskaber
Den hurtige kvartfinale har dermed også givet mere hviletid til et hold, der har haft mere end travlt i denne sæson. Brose Baskets nåede nemlig Top 16 runden i Euroleague for tredje gang i klubbens historie.
Herefter nåede de akkurat ikke at gå videre. Tyskerne sluttede af med 7 sejre og 7 nederlag. Det samme resultat som både Real Madrid og Khimki Moscow. Spanierne var dog bedre indbyrdes, og gik derfor videre til kvartfinalen.
Læs også: Nando de Colo – MVP, og topscorer tiel er ikke nok, vi skal vinde Euroleague-titlen
Rivalerne fra Bayern har dog ligeledes haft en lang sæson. De rød-hvide spillede nemlig også med i Euroleague, hvor de i gruppespillet sluttede af med 4 sejre og 6 nederlag, i en gruppe der talte store klubnavne som, Khimki Moscow, Real Madrid, Strasbourg, KK Crvena Zvezda og Fenerbahce. Tre ud af de fem nåede kvartfinalen, imens sidstenævnte tog hele turen til finalen, og tabte til CSKA Moscow. Læs mere om denne kamp ved at klikke her.
Fra gruppespillet røg de over til EuroCuppen, hvor de nåede kvartfinalen. Her endte deres europæiske rejse dog, eftersom de henover to kampe, tabte til tyrkiske Galatasaray. Tyrkerne gik efterfølgende hen og vandt EuroCuppen mod franske Strasbourg i finalen.
Bayern jagter mere succes i Bundesligaen
Niveauet mellem de to hold er dog på trods af den ene sluttede højere end den anden, på en ret så lige niveau. Dette har deres indbyrdes opgør i denne sæson da også vist.
Tre gange har de to mødt hinanden i denne sæson. To gange i ligaen, og en enkelt gang i pokalturneringen. I ligaen vandt Brose begge opgør med henholdsvis 100-87 på hjemmebane, og 90-97 efter overtid på udebane i München. Bayern vandt kampen i pokalturneringen på udebane med resultatet 76-86. Det der dog i virkeligheden adskiller dem, er de seneste års præstationer.
For imens Brose Baskets de seneste par år har domineret i Bundesligaen, så er Bayern kun ved at kæmpe sig op. Og netop dette er den helt store forskel. De sidste 10 sæsoner har Brose Baskets nemlig vundet 7 titler, hvoraf fire af dem har været i træk fra 2009/10 til 2012/13.
Bayern München derimod er et ”ungt” hold i den tyske Bundsesligaen. I 2008 lagde de nemlig en plan om at komme tilbage til toppen i den bedste tyske række, og begynde at dominere i de europæiske turneringer. Byen og klubben ønskede nemlig at skabe et ligeså stort brand, og en historie, som fodboldklubben kan prale af. Og her, snart 10 år efter, er deres plan og vision langtsom ved at tage form, med den anerkendte serbiske træner Svetislav Pesic bag roret.
Læs også: Pero Antic – Der er mere pres i Europa end i NBA
For i 2013/14 sæsonen vandt klubben det første mesterskab i 59 år. Titlen var nemlig den første siden 1955, og den tredje i alt, i klubbens historie. Bayern har tidligere vundet Bundesligaen i 1953/54, og 1954/55.
I den sæson var det den nuværende Lokomotiv Kuban profil, Malcolm Delaney, der nu er på vej til NBA, som var den store drivkraft, og førte tyskerne til finalen. En finale hvor de slog Alba Berlin 3-1 sammenlagt. Samme år nåede tyskerne også Top 16 runden i Euroleague, for første gang i klubbens historie.
Sidste år blev ikke et ligeså godt år for sydstyskerne. For her mødte de netop Brose Baskets i finalen. En serie som Brose Baskets endte med at vinde 3-2. Derfor er der masser af tørst for revanche hos de rød-hvide, når de tørner sammen i semifinalen.
Med en sejr i semifinalen, kan Bayern skrive yderligere klubhistorie og stå i finalen for tredje gang i træk. Skulle Bayern dog gå hen og tabe til Brose Baskets Bamberg, kan de altså altid trøste sig selv med at have vundet pokalturneringen i denne sæson.
Masser af profiler i begge lejre
Selvom at Brose Baskets dominerer statistikkerne med flest point pr. kamp, og har det andet-bedste forsvar i Bundesligaen, så virker de to hold til at matche hinanden godt.
Begge hold har stærke spillere under kurven, og ikke mindst fantastiske skytter. Derudover har de nogle fantastiske guards, der til enhver tid kan afgøre en kamp. Bredden er ligeledes lige god i begge lejre, og begge holds bænk har leveret solide præstationer i denne sæson.
Under kurven har de en stærk John Bryant, der suppleres af Dion Thompson, den unge Maximilian Kleber, samt serbiske Dusko Savanovic, der alle kan ramme et skud fra distancen. På kanterne står Nihad Djedovic og Paul Zipser også klar til at straffe Brose Baskets, imens Bryce Taylor, Alex Renfore og Anton Gavel på skift leder holdet fra toppen.
Bayerns absolut bedste spiller har været amerikaneren, Bryce Taylor, med sine 14 point, 1.8 assists, og 3.3 rebounds pr. kamp, efterfulgt af centeren John Bryant med sine 10.4 point, 6.1 rebounds og 1 assist pr. kamp. Alex Renfroe skal dog helt sikkert også nævnes med sine 9.9 point og 5.7 assists pr. kamp.
Indtil nytår kunne man også finde K. C Rivers i Bayerns trup, men han valgte midtvejs i sæsonen at skifte til Real Madrid, hvor han dog ikke helt har haft samme succes som i Tyskland.
Kigger man på truppen hos de forsvarende mestre ser den også rigtig stærk ud, med masser af erfaring i blandt andet Nikos Zizis, der tilbage i 2008 vandt Euroleague-titlen med CSKA Moscow.
Udover Zizis har Brad Wannamaker været fantastisk på guardpositionen, imens Daniel Theis, Leon Radosevic og den italienske landsholdsspiller Nicolo Melli, har været stærke under kurven. Lucca Staiger skal selvfølgeligt også nævnes. En spiller, der ikke skal efterlades alene bag trepointslinien eftersom han har ramt 52,2% i denne sæson i den tyske Bundesliga.
Wanamaker har været bedst for de forsvarende mestre med sine 12.9 point, 4.4 assists, 3 rebounds og 1.4 steals pr. kamp, efterfulgt af den tyske landsholdsspiller Daniel Theis med sine 10.6 point, 6.1 rebounds og 1.3 blocks pr. kamp.
Talent er der altså masser af på begge hold. Og derfor tør man næsten også love spænding for alle pengene i det, der formentligt bliver en fantastisk semifinaleopgør mellem de to hold.
Det første opgør i semifinalen mellem Brose Baskets og FC Bayern München er i dag kl. 13.20. Brose Baskets har i serien hjemmebanefordel, i og med at de som sagt sluttede bedst i slutspillet, og starter ligeledes på hjemmebane.
Foto: FC Bayern München
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.