Tirsdag aften var der topbrag i den tyske Bundesliga, da FC Bayern München gæstede Ratiopharm Ulm med danske Tobias Jensen på holdet.
Nummer et mødte nummer to, og der var lagt op til en spændende duel mellem de to favoritter til det tyske mesterskab.
FC Bayern kunne med en sejr skabe endnu mere afstand ned til Ulm på 2. pladsen med en sejr, men sådan endte det ikke.
I stedet hentede Ulm et stort resultat, da de besejrede Bayern med 109-94, og den danske landsholdsspiller leverede et flot bidrag.
Jensen var med i Ulms startfemmer, og det danske stjerneskud kvitterede for tilliden fra sin cheftræner med otte point, seks assists (flest af alle i kampen sammen med Bayerns Nick Weiler-Babb) og to steals.
Kampens topscorer var Ulms Alfonso Plummer med 29 point.
Med sejren er Ulm nu blot én sejr bag Bayern på 1. pladsen.
Du kan se highlights fra kampen ved at klikke her.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)



































































