Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Iffe Lundberg og Manresa rykker op i den bedste spanske række!

Gabriel Iffe Lundberg kan se frem til kampe mod nogle af europas allerstørste klubber hvis han bliver i Manresa i den kommende sæson, som vender tilbage til den bedste spanske række Liga Endesa.

Den danske guard og landsholdsspiller, Gabriel Iffe Lundberg, skiftede sidste sommer dansk basket og Horsens IC, ud med spansk basket og klubben Manresa.

Dette har været det helt rigtige træk for danskeren, som har haft stor succes efter sit skifte til det spanske. Han kan nu forvente kampe mod klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Baskonia, Unicaja, Valencia og andre spanske og europæiske topklubber!

Det har været mere end dramatisk i finalen i den andenbedste spanske række LEB Oro, hvor Iffe Lundberg og Manresa, har kæmpet om at vende tilbage til den bedste spanske række. Med en 17. plads i sidste sæson i Liga Endesa, og en record på blot 5 sejre og 27 nederlag, måtte Manresa en tur ned, for første gang i 10 år siden 2006/07 sæsonen.

Målsætningen var i starten af sæsonen derfor ikke overraskende oprykning, og nu er målet opfyldt. Manresa startede med at vinde de første to kampe i finaleserien mod Melilla, og havde herefter tre matchbolde. De første to udnyttede de ikke, men i aftes på hjemmebane var de mere end suveræne.

Allerede ved halvleg var Manresa foran 46-33, og i tredje periode kollapsede modstanderen definitivt. Iffe Lundberg og Manresa vandt tredje periode 30-17, og dette blev altafgørende for kampen, som sluttede 97-67.

Iffe har spillet en stor rolle for Manresa i denne sæson, hvor han har været starter, og nydt godt af en masse minutter. Sin bedste kamp spillede han i kvartfinalen mod Coruna, hvor han stod for 31 point, 7 rebounds og 4 assists i den afgørende kamp fem i serien.

I årets sidste kamp her tirsdag aften i finalen, kom danskeren aldrig for alvor igang, men var utrolig tæt på en double-double med sine 8 point og 7 rebounds.

Manresa som har vundet det spanske mesterskab en enkelt gang, for tyve år siden tilbage i 1997/98 sæsonen, er nu igen tilbage i den bedste spanske række.

Her vil de formentligt beholde den danske profil Gabriel Iffe Lundberg i den kommende sæson, hvor unge Mads Bonde allerede har foldet sig ud i denne sæson, for det spanske tophold Iberostar Tenerife.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Efter en succesfuld sæson i Belgien skifter Gustav Knudsen til spanske BAXI Manresa på en treårig aftale.

EuroLeague

Iffe Lundberg og Partizan sejrer hjemme – svær opgave venter i Tyskland Iffe Lundberg og hans serbiske klub Partizan sikrede en vigtig sejr i...

EuroLeague

To danskere i frontlinjen: EuroLeague-sæsonen spidser til for Shields og Lundberg Dansk basketball er i udvikling, og det er tydeligt i årets EuroLeague-sæson, hvor...

Internationalt

Kevin Larsen spillede en nøglerolle, da HLA Alicante onsdag hentede en vigtig sejr på hjemmebane mod Alimerka Oviedo Baloncesto.

Danmark

FIBA giver "Iffe" Lundberg og Co. den dårligste karakter for skuffende præstationer i EuroBasket-kvalifikationen.

EuroLeague

Iffe Lundberg gør fredag aften comeback for sit hold, KK Partizan Mozzart Bet, efter mere end en måned på sidelinjen på grund af en...

Bakken Bears

Efter at have været klubløs, siden han havde kontraktudløb med Leyma Coruña i sommer, har Sebastian Åris nu fundet sig en ny klub. Åris...