fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Iffe Lundberg gør comeback i EuroLeague i aften efter længere skadesperiode

Iffe Lundberg gør fredag aften comeback for sit hold, KK Partizan Mozzart Bet, efter mere end en måned på sidelinjen på grund af en skade.

Photo: Partizan Mozzart Bet/Dragana Stjepanovic

Fredag aften kan både danske basketballfans og Partizan Beograds fans glæde sig over at se en af holdets store profiler tilbage på banen. Partizan Beograd annoncerede nemlig nyheden på deres X-profil i dag, hvor de delte et billede af Iffe Lundberg i deres sædvanlige game day-opslag for aftenens EuroLeague-kamp.

Partizan Beograd møder Maccabi Tel Aviv fredag aften kl 20:30 dansk tid, hvor den 30-årige guard forventes at være tilbage på banen. Det bliver et opgør mellem to hold fra den nedre del af EuroLeague-stillingen: Partizan indtager 13.-pladsen, mens Maccabi Tel Aviv ligger som nummer 17 ud af 18 mandskaber.

Danskeren er nu endelig kommet sig over sin skade og er klar til at spille igen efter mere end en måneds pause. Sidst Iffe Lundberg var på banen for Partizan, var den 28. november i en 78-70-sejr over Olympiacos i EuroLeague, hvor han leverede en solid indsats med 13 point på 31 minutter.

Siden Lundbergs fravær har Partizan Beograd klaret sig godt med fire sejre i syv kampe i EuroLeague og fire sejre i fem kampe i ABA-ligaen, men mon ikke de stadig har savnet deres danske guard?

Iffe Lundberg har i denne sæson spillet en vigtig rolle for holdet i EuroLeague, og klubben må være tilfreds med at have deres danske guard tilbage i truppen til aftenens kamp. Lundberg har i denne sæson snittet 8,8 point, 2,8 rebounds og 2,5 assists på 23 minutter pr. kamp i 12 EuroLeague-opgør. Med disse præstationer er han den spiller, der har scoret femte flest point for holdet i denne sæson.

 

 

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Iffe Lundberg og Partizan Beograd kunne torsdag lade sig krone som vindere af ABA League 2025 efter en sejr mod Buducnost VOLI Podgorica.

Internationalt

Iffe Lundberg og Partizan Beograd kan torsdag blive mestre i ABA League, efter de tirsdag bragte sig foran med 2-1 i finaleserien mod Budućnost...

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...