fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Kaninerne fik sejr og ny spiller

I går spillede Svendborg Rabbits liga-kamp mod Hørsholm 79ers, en kamp kaninerne var meget tæt på at tabe, men det lykkedes dem alligevel til sidst at hive sejren i land. Forinden havde man netop præsenteret en ny spændende spiller, en 202 cm høj Hollandsk forward.

Svendborg var på forhånd kæmpe favorit hos bookmakerne, men Hørsholm viste flot spil mod Randers i lørdag, så en overraskelse kunne sagtens være på tale. Det så det også længe ud til, for med nyankomsten Derek Semenas i hopla var det ikke lige sådan at få has på 79ers. Med 27 point i kampen var han kampens helt store fornøjelse. Selv samme Semenas viste også i Boxen i lørdags, at han er en spiller man bestemt skal holde øje med i år.

For Svendborg havde man igen Johnell Smith med, men han betrådte kun banen i 10 minutter. Derfor skulle der igen trækkes store veksler på Antonio Porta og Will Paul. De udmærkede sig da også ganske fint med henholdsvis at score 17 point og 12 assist, og have 25 point 9 rebounds.

Hørsholm var uden Daniel Mortensen, som er ude i omtrent 3 uger. Men trods hans manglende eksistens, så formåede Hørsholm igen at gøre kampen spændende. Man var faktisk oppe med 9 point undervejs i 3. periode.

Men med en fyldt Svendborg Idrætscenter vendte kampen i 4. Selvom Hørsholm bragte sig foran med 4 minutter igen, så kunne det unge hold ikke klare presset. Man havde flere turnovers til sidst, og det var Svendborg stærke nok til at udnytte. Kampen endte 83-79 til Svendborg Rabbits.

Chaed Wellian er ny kanin

Man har ikke rigtig vidst om Svendborg har været på udkig efter en erstatning for Mikkel Planthin, som pludselig smuttede i sommers. Men det har man altså fået nu. Chaed Wellian er navnet. Han kommer fra Holland, og har senest spillet college i USA for Tennessee State University. Han er blot 22 år, så han har blot fået et år som senior. Derfor har han kun snittet 9 minutter pr. kamp for sit hold i USA.

Det eneste man kan se af nævneværdige ting ud fra hans statistik fra sidste sæson, er hans skudprocenter. 57% på sine skud fra gulvet, og 41 bag 3eren. Den 202 centimeter høje forward, kan spille begge forward pladser. Han betegnes som lidt af en allround spiller, præcis som Mikkel Planthin var det. Så Svendborg har formentlig gjort en god handel her.

Chaed Wellian forventes at få debut den 29. oktober når Værløse gæster Svendborg Idrætscenter.

(Foto: Svendborg Rabbits)

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.

Basketligaen

Efter et ophold på Island er Adam Heede-Andersen tilbage i Basketligaen. Fredag er han blevet præsenteret som ny Svendborg Rabbits-spiller.

Basketligaen

Tyrese Dada og Svendborg Rabbits fortsætter samarbejdet frem til 2027.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har nu trænerstaben på plads frem til 2028, efter de mandag har forlænget aftalen med assistenttræner Tom Walther.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har forlænget kontrakten med Gabriel Vogel, der netop har afsluttet sin anden sæson i Basketligaen.