fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Drew Maynard brillerede i Hørsholm-sejr

Der var ingen tvivl om hvem der fik den bedste debut, ud af de to debuttanter i aftenens kamp mellem Hørsholm 79ers og Svendborg Rabbits.

Hjemmeholdets Drew Maynard fortsatte hvor han slap, fra sidst han var her i Værløse, og lavede hele 30 point, herunder fem fra ni bag treeren. Det hjalp hans hold til at vinde kampen over Svendborg, som også havde en ny mand med. Han fik dog ikke nær så solid en debut, med blot seks point og tre rebounds.

Kampen kan vel egentlig opdeles i de to halvlege, med Svendborg i teten i første, og virkede egentlig til at have styr på kampen. Men fejlproblemer på Darious Moten, som allerede i første periode modtog sin tredje fejl, betød at Hørsholm fik lettere spil inside i løbet ad kampen.

Samtidig fik Hørsholm bedre og bedre styr på samspillet, lige fra guardsene til insidespillerne. Frederik Nielsen leverede ni assist, Evan Yates 18 point og otte rebounds, og så kom Jonathan Gilling også godt i gang med 21 point og fire assist.

Troen på noget stort er der

Det lykkedes derfor Hørsholm at hive en ni points sejr i land på 96-87. Headcoach for Hørsholm, Rafa Monclava fortalte efter kampen:

” De nye spillere viser vejen, og holdet bliver løftet af det. Vi har trænet rigtig hårdt den sidste uge. Vi havde brug for sådan en sejr, som vi får i dag. Vi spiller mod et godt hold, som har mange sejre med sig her til hallen. Alle bidrager i dag og vi bliver bedre hver dag, og vi tror på at vi kan slå selv de sværeste modstandere i denne liga.”

For Svendborg Rabbits var det endnu en gang Brandon Rozzell der skulle trække læsset, men scorede dog kun 21 point denne gang. Måske det var hjemmeholdets fortjeneste, i følge den unge Andreas Hjort.

“Vi har problemer med Rozzell i første halvleg, hvor han får fyret nogle skud af, men i anden halvleg kommer vi meget tættere på og han scorer kun syv point. Porta derimod var svær at spille mod, for hvor han i første halvleg har mange assists, tager han den i anden halvleg bare til kurven.”

Netop Antonio Porta har været lidt en skygge af sig selv, i de sidste par kampe, og det ser ud til han har taget en anden rolle på Svendborg-holdet efter Craig Petersens afgang. Han havde dog en god kamp i aftes, da han sørgede for 13 point og 12 assist.

Med sejren har Hørsholm nu alle muligheder, for at nappe femte pladsen fra Randers Cimbria. Med to kampe færre spillet, er de kun en enkelt sejr fra tangere Randers’ antal sejre.

Svendborg Rabbits derimod, ser ud til at have lukket sig selv inde på fjerde pladsen.

Læs også:
Drew Maynard: Jeg synes helt bestemt vi skal tages seriøst nu

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I kampen om tredjepladsen blev det Team FOG Næstved, der kunne trække sig sejrrigt fra opgøret. De vandt opgøret med 92-102 over Svendborg Rabbits,...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....

Basketligaen

Formstærke Horsens IC tog mandag endnu sejr, da de besejrede Svendborg Rabbits med 76-83. Med sejren rykker Horsens IC igen op på ligaens førsteplads.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks var tæt på at levere et sensationelt comeback mod Svendborg Rabbits torsdag aften. De var nede med hele 16 point i...

Basketligaen

Svendborg Rabbits profilen, Jacob Enevold Jensen, indstiller sin professionelle basketballkarriere med øjeblikkelig virkning. Han har spillet på sydfyn siden august 2017.