fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Hørsholms flamme slukket af Bakken

Efter tre nederlag i kvartfinalen til Bakken Bears er Hørsholm 79ers sæson slut for i år. Holdet har kæmpet med mange skader, og op og nedture i løbet af sæsonen, men har alligevel i flere omgange vist rigtig godt spil, og formået at presse de helt store hold. Kvartfinalen mod Bakken Bears var ingen undtagelse, men holdet fra Nordsjælland har bare ikke kunnet holde niveauet i alle 40 minutter.

Alexander Bak fra Hørsholm 79ers, der kom tilbage til Danmark i starten af december måned skulle egentligt have fortsat sin udvikling på college, selv om første skridt var et junior college i Kansas lige efter sommerpausen sidste år. Men sådan gik det ikke helt til.

I december kom Bak nemlig tilbage til Hørsholm 79ers og Danmark. Opholdet i USA gik nemlig galt, idet Bak ikke kunne få spilletid, da holdet kun måtte have fire spillere på holdet der kom udenfor Kansas området. Holdet havde rent faktisk hele 10 styks, og dette betød at Bak skulle sidde ude i et helt år, og derfor valgte den unge talent at vende tilbage til Danmark, og hjælpe Hørsholm i denne sæson.

Alexander Bak fortæller til Fullcourt, at han er utrolig ked af at sæsonen allerede er slut, men at holdet virkeligt har gjort hvad de kunne i denne serie.

Det er ærgeligt sæsonen skal slutte nu, for vi har det rigtig godt med hinanden på holdet og vi har alle lyst til at spille flere kampe og konkurrere mod de andre hold. Men vi giver alt hvad vi har i de tre kampe, så derfor står vi tilbage med æren i behold

I den første kamp spiller vi helt lige op med dem i første halvleg. I 3. quarter favoriserer dommerne dem så det er helt tydelig og det afgør kampen. Kamp 2 taber vi til sidst, fordi vi ikke rammer de store skud til sidst plus vi har et par turnovers og kamp tre har vi ikke mere at komme.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Forskellen mellem Hørsholm og Bakken er ikke svær at påpege ifølge Bak. Hovedpunkterne er nemlig økonomi, og den vigtigste af alle, en meget bred bænk.

Udover et par millioner i budgettet, er det deres brede trup. Specielt når vi også mangler Rob. Det er egentlig det eneste synes jeg, men en afgørende faktor. Vi spiller op med dem, men de trækker fra fordi de kan blive ved med at sende friske kræfter på banen.

Fire hold er tilbage i semifinalen: Svendborg Rabbits, Bakken Bears, Horsens IC og Randers Cimrbia. Ud af disse fire, hælder Bak mest til de to storfavoritter Svendborg og Bakken når finalen igen i år.

Jeg tror det bliver Bakken – Svendborg, selvom Randers ikke er helt uden chance. Bakken burde også vinde finalen. Deres trup er for bred når det kommer til en syv kamps serie.

Sæsonen for Hørsholm 79ers har som benævnt været én lang rutsjebane. Holdet blev bygget op fra grunden af før sæsonstart, idet man havde mistet utrolig mange spillere i sommerpausen. Derudover var der også problemer med spillertilladelserne og ikke mindst en hel del skader. Alt dette har været skyld i en turbulent sæson. Dog har kemien været rigtig god fortæller Alexander Bak.

Fyldt med op og nedture. Holdet havde det vist svært i starten pga manglende spilletilladelser og skader. Jeg fik en oplevelse i USA, men det var også mega frustrerende at det ikke blev som jeg havde håbet.

Jeg er taknemmelig for jeg kunne komme hjem og spille for Bogi og Jogi og være en del af et hold med så god kemi. Vi beviste også overfor os selv at vi indeholder meget potentiale, ved at slå svendborg og horsens. Nu er der så pause fra basket i rigtig mange måneder.

Denne sæson er slut, men Bak ved dog endnu ikke hvor hans livet fører ham hen karriemæssigt i næste sæson.

Jeg ved virkelig ikke hvad der skal ske basketmæssigt næste sæson. Lige nu håber jeg bare på at komme ind på en uddannelse. KNOWLEDGE IS POWER.

Afslutter den unge forward fra Hørsholm med at fortælle til Fullcourt.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Siler Schneider skifter til Rasta Vechta, der spiller i den næstbedste tyske række.

Basketligaen

BMS Herlev leverede endnu en overraskelse, da de lørdag eftermiddag besejrede Svendborg Rabbits med 87-79.

Bakken Bears

Team FOG Næstved har i den grad meldt sig ind i kampen om førstepladsen i Basketligaen, efter de tirsdag besejrede Bakken Bears i Aarhus....

Bakken Bears

Bakken Bears levede op til favoritrollen, da de søndag slog Holbæk-Stenhus med 56-96.

Basketligaen

Bears Academy sejrede for tredje gang i sæsonen, da Værløse Blue Hawks blev besejret lørdag eftermiddag.

Basketligaen

BMS Herlev kæmpede sig fredag aften til sejr i Nørrebrohallen, hvor BC Copenhagen blev besejret med 84-92.

Bakken Bears

Bakken Bears var i fuld kontrol, da aarhusianerne torsdag aften på udebane besejrede Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Nathan Scott forlader BC Copenhagen efter fem kampe. Det har klubben meldt ud.