fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Grækenland er favoritter, men Spanien er altså Spanien

Ja, overskriften er skam helt seriøs! Spanien mistede favoritrollen ved EM, da de i gruppefasen tabte til både Serbien og Italien, og med nød og næppe kvalificerede sig til slutfasen, efter en sejr over Tyskland i den allersidste kamp.

Favoritrollen i denne duel går dermed til grækerne, der er et af de tre ubesejrede landshold ved EM (Frankrig, Serbien) med 6 sejre, imens spanierne har 4 sejre og 2 nederlag.

Spanien har vundet over Island, Tyrkiet, Tyskland, Polen, og tabt til Serbien og Italien som benævnt. Imens har grækerne vundet over Makedonien, Kroatien, Georgien, Slovenien, Holland og Belgien i ottendedelsfinalen, hvor de ikke fik den allerstørste modstand.

Artiklen fortsætter under billedet

Rammer grækerne en god dag, så kan de smide Spanien ud af EM - Foto: FIBA - Ciamillo Castoria - Castoria

Rammer grækerne en god dag, så kan de smide Spanien ud af EM – Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Castoria

Det kan godt være at Grækenland ikke har et ligeså stjernespækket landshold, som Spanien, med Pau Gasol, Nikola Mirotic, Sergio Llull, Sergio Rodriguez, Reyes, og Rudy Fernandez der forhåbentligt bliver klar til kampen efter sin skade. Men det græske holdkort er fyldt med klasse spillere, der sagtens kan gøre en forskel.

Grækenland har til forskel for Spanien et dybere roster, med gode spillere på alle positioner, og bedre muligheder for at rotere. En ting der kan komme til at koste spanierne, den videre deltagelse ved EM. Og det er en ting som Pau Gasol udemærket er klar over.

”Grækenland spiller rigtig godt, og er velbalanceret. De er rigtig talentfulde, og det bliver en svær kamp. Vi må gøre os klar og hoppe ud i det. De har rigtig gode spillere på alle positioner,” udtaler Pau Gasol inden deres opgør.

Kender man til NBA og bare lidt til europæisk basketball, så kender man de stolte græske basketball traditioner, og at det ikke er så ringe en græsk trup endda. Ioannis Bouroussis, Antetokounmpo, Spanoulis, Printezis, Koufos, Calathes, Zizis, Sloukas er nogle af de prominente navne på holdkortet. Ikke ringe vel?

Artiklen fortsætter under billedet

Spanien har knibet sig videre fra gruppespillet og kunne ryge ud i dag - Foto: FIBA - Ciamillo Castoria - Morgano

Spanien har knibet sig videre fra gruppespillet og kunne ryge ud i dag – Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Morgano

Offensiv orienteret mod defensiv orienteret landshold

Kampen mellem de to lande bliver en kamp mellem det mest scorende hold, mod det andet bedste defensive hold ved EM. Og et kig på disse tal bekræfter også hvorfor Spanien har haft det så svært ved denne slutrunde som de har – Men der er både lyse og mørke punkter.

Spanien med deres 88 point pr. kamp er det mest scorende hold ved EM, imens forsvarsdelen er kritisk dårligt i og med at de tillader 79.5 point pr. kamp hvilket bringer dem helt ned på en 19. plads, og som en af de dårligste hold ved EM.

Læs også: Grækenland moste Belgien og er klar til kvartfinalen

Grækenland derimod er det 7. mest scorende hold med 77 point pr. kamp imens deres forsvar har været noget så eminent, hvor de kun har tilladt 65.7 point pr. kamp, som det andet bedste hold ved EM, efter værterne fra Frankrig.

Udover disse fakta så er de to holds kampstatistikker ret så ens. Holdene er lige gode i rebound kampen (36.1 – 35.5 pr. kamp) og skudprocenter ligger meget op af hinanden undtagen straffekast (75.9% – 66.1%), hvor spanierne er 10% bedre.

Dem bliver der pres på

Spanien må i denne kamp endnu engang lægge deres lid til Pau Gasol, der har haft en fantastisk slutrunde med 23 point, 7.8 rebounds og 3 assists pr. kamp.

Netop han var den X-faktor spanierne havde brug for, da Polen blev besejret i ottendedelsfinalen, hvor Gasol var brandvarm med sine 30 point. Havde det ikke været for ham, ja puha, så havde Spanien måske allerede røget ud af EM mod Polen, der gav spanierne stor modstand i størstedelen af kampen.

Udover Gasol skal Spanien få gang i Nikola Mirotic, der har været spaniernes anden bedste scorer med 13.5 point pr. kamp, og de tre guards Llull, Rodriguez og Rudy. Kort sagt skal Spaniens starting 5 levere varen, eftersom bænken ikke har været gode nok til at producere, det Spanien har haft brug for.

Læs også: Ustoppelige Pau Gasol fører Spanien til kvartfinalen

Grækerne har til forskel på Spanien ikke én decideret profil. Fire spillere snitter nemlig over 10 point pr. kamp – Koufos, Spanoulis, Bourousis, og Printezis, to snitter over 8 point Antetokounmpo, og Calathes, og to snitter over fem point, Zizis, og Calathes.

Dermed bliver det ikke én enkelt spiller der kan vinde kampen for Grækenland, men et samlet flok. For mens Spanien kan læne sig op af deres allerstørste profiler, så afhænger Grækenland mere af hele holdets præstationer. Begge dele kan både være positive og negative faktorer, og svaret på hvad der virker, får vi om et par timer når det går løs.

Chancerne er Fifty-Fity

Uanset hvad statsene siger, og hvem der har favoritrollen, så er chancen for en semifinaleplads 50/50 i dette opgør, hvor man skal forvente ALT. Virkeligt ALT kan ske, da det er to mandskaber med stor klasse, med masser af rutine, og samme ønsker om at levere og nå videre til semifinalen.

De to landshold mødte hinanden så sent som i 2013, hvor Grækenland slog Spanien med 79-75 i anden runde. Spanien har dog før dette slået grækerne tre gange i træk heriblandt i finalen ved VM i 2006, samt i semifinalen ved EM i både 2007 og 2009. Om Grækenland kan fortsætte stimen af sejre mod Spanien, får vi svar på inden længe.

Kvartfinaleopgøret mellem Spanien og Grækenland finder sted i aften med kampstart kl. 18:30. Kampen vises live på TV3 Sport 2.

Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Castoria

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Internationalt

Magnus Møllgard har skrevet under med Caja 87 Basket og napper således endnu en sæson i Spanien.

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

Den højtflyvende guard Magnus Møllgaard forlader spanske Class Bàsquet Sant Antoni. Det har klubben meldt ud på Instagram.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus har været på rov i Spanien, hvor de har hentet 20-årige Bernard Edokpayi.

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.