Fenerbahce vandt det tyrkiske derby i Euroleague TOP 16 ude over Anadolu Efes med 77-71, og dermed revancherede sig for nederlaget i den tyrkiske liga for kort tid siden.
Zeljko Obradovic’s mandskab vandt efter en dramatisk afslutning hvor hjemmeholdet faktisk var foran med 69-68 med 39 sekunder igen, efter at græske Perperoglou havde sat en treer.
Den tidligere Lakers spiller Andrew Goudelock svarede dog koldblodigt tilbage, før at Nemanja Bjelica i slutningen af kampen stjal bolden og dunkede den i kurven til slutresultatet.
Fenerbahce fik med sejren her deres 5 sejr i 7 kampe i TOP16 og er godt på vej til at sikre sig videre avancement i turneringen. Anadolu har 4 sejre og 3 nederlag, og hænger fornuftigt med i toppladserne i gruppen.
TOP 16 – 7.runde MVP – Nando De Colo (CSKA Moskva)
Franske Nando De Colo blev syvende rundes MVP efter en flot præstation i CSKA’s 97-75 sejr hjemme over italienske Emporio Armani. De Colo havde 18 point (6/11 fra gulvet og 6/6 bag straffekastlinjen). Derudover havde han 4 rebounds, 7 assist, 4 steals og en effektivitet på 29.
TOP 16 – 7.runde TOP 10
(Foto: Flickr – David Jones)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































