Placering i sidste sæson: Playoffs
EuroLeague titler: Ingen
Baskonia har vist som som et af de mere stabile hold i EuroLeague de seneste mange sæsoner. Så sent som i 2016, formåede spanierne at levere det største resultat siden 2008. Her placerede de sig nemlig til Final Four igen.
Her var de også tæt på at tage en plads i finalen i EuroLeague, hvilket de ikke har gjort siden 2001, og 2005. Baskonia var foran i en stor del af kampen, men Fenerbahce tog alligevel sejren i semifinalen 88-77 efter overtid. Herefter tabte spanierne også kampen om tredjepladsen til Lokomotiv Kuban med 75-85.
Sidste sæson kvalificerede de sig endnu engang videre fra grundspillet, til playoffs for 10. gang på 13 sæsoner. Derved spillede de atter om en plads i Final Four, men blev sweepet af CSKA Moscow 3-0.
Desværre for Baskonia er de én af turneringens to klubber, som har været nødsaget til at lave flest udskiftninger i denne sæson. Dette inklusiv en udskiftning på trænerposten, eftersom at rivalerne fra FC Barcelona har kapret Sito Alonso.
Klublegenden Pablo Prigioni som spillede sine sidste kampe i sidste sæson for klubben, bliver istedet manden som valget er faldet på, som skal overtage roret. Han glæder sig til de nye udfordringer, og vi glæder os til at se ham dirigere slaget fra bænken. Prigioni bliver samtidigt den første træner fra sydamerika i EuroLeagues historie.
Ændringerne på spillerfronten har betydet at den spanske topklub, har mistet deres kerne af spillere, som har været årsagen til deres succes. Franske Kim Tillie, fantastiske Shane Larkin, og årets forsvarsspiller Adam Hanga er nemlig alle væk. Ligeledes er Jaka Blažič, Ricky Ledo, Rafa Luz for at nævne nogle få.
Den eneste store profil som klubben har formået at beholde, er georgiske Tornike Shengelia, som forventes at blive en af holdets nye leder i den kommende sæson.
Af nye ansigter i truppet får vi at se den spændende Janis Timma, som spillede en utrolig god slutrunde sammen med Letland. Hernæst Jayson Granger, Jordan McRae, Matt Janning og Luca Vildoza.
Sidst men ikke mindst veteranen Carlos Delfino, som er tilbage i Europa efter 2009 sæsonen i Khimki. En spiller, som forventes at spille sin sidste sæson, som professionel i denne sæson.
Sidst men ikke mindst har Baskonia, fået en ny general på banen, der med sin erfaring forventes at kunne tilbyde en masse til holdet. Efter fire år i FC Barcelona, og to år i NBA, er Marcelinho Huertas nemlig vendt tilbage til klubben, han spillede for i årene 2009-2011.
Baskonia har dermed en fin kombination af unge og erfarne spillere, og en række fanfavoritter i form af Shengelia og Huertas på banen, og Prigioni udenfor banen, der skal forsøge at bringe dem op på nye højder i den kommende sæson.
Foto: Baskonia – Igor Martín
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.











































































