

Placering i sidste sæson: Playoffs
EuroLeague titler: 6 – 1995–96, 1999–00, 2001–02, 2006–07, 2008–09, 2010–11
Med deres seks titler, er Panathinaikos et af de mest vindende europæiske klub i EuroLeague. Problemerne har dog være store for den græske storklub de seneste mange år, som har kæmpet en sej kamp for at vende tilbage til toppen af Europa, eftersom de ikke har vundet EuroLeague siden 2011.
Faktum er at PAO ikke har været ved Final Four siden 2012, efter at legendariske Zeljko Obradović, som i øvrigt gav klubben fem ud af deres seks titler, forlod grækerne til fordel for Fenerbahce i 2013. Det har kort sagt ikke været det samme i Athen, der udover deres træner, også måtte sige farvel til deres leder og ikke mindst legende Dimitris Diamantidis i starten af sidste sæson.
Siden 2012 har grækerne rent faktisk skiftet cheftræner otte gange, uden at skabe et bedre resultat end en placering i playoffs i alle sæsonerne i EuroLeague. Tålmodigheden har heller ikke ligefrem været stor i det græske, hvilket dog ser ud til at have ændret sig i øjeblikket, hvor den mangeårige Barcelona-træner Xavi Pascual, har fået lange tøjler i klubben, til at bygge noget godt op.
Han har så sent som denne sommer ryddet op i stor stil i truppen, hvor man har sagt farvel til Nichols, Calathes, Feldeine, Charalampopoulos, samt Ioannis Bourosis, som slet ikke har fundet den samme form frem, som for to sæsoner siden, hvor han var en dominerende faktor i Europa for Baskonia.
Veteranen Fotsis har imellem tiden stoppet karrieren, imens amerikaneren Mike James er taget til NBA hos Phoenix Suns.
Ind er istedet kommet navne som Lukas Lekavicius, Kostas Mitoglou, Ian Vougiokas, Zach Auguste, Marcus Denmon samt Matt Lojeski som er hentet ind fra byrivalerne fra Olympiacos, hvilket iøvrigt har trukket store overskrifter.
Den største forstærkning virker dog til at være den unge Thanasis Antetokounmpo, bror til NBA-profilen Giannis Antetokounmpo, som viste stor karakter ved det seneste EM for Grækenland med fine præstationer.
Klubben har samtidigt forlænget kontrakterne med Kenny Gabriel og James Gist, og har en spillertrup der tæller navne som Nick Calathes, Chris Singleton, Nikos Pappas og KC Rivers. En interesant sammensætning der allerede har vist styrke, da de i denne weekend slog rivalerne fra Olympiacos i den græske liga.
Foto: V. Stolis – paobc.gr
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































