Den danske landsholdsstjerne Iffe Lundberg rundede i fredagens EuroLeague-opgør mod Anadolu Efes Istanbul en personlig milepæl.
Med 30 sekunder tilbage af fjerde periode satte Lundberg sin anden treer i kampen, og med den scoring rundede Iffe Lundberg sin trepointsscoring nummer 100 i EuroLeague.
Danskeren lille jubilæumsscoring ændrede dog ikke på, at Virtus Segafredo Bologna måtte rejse hjem til Italien med et nederlag i bagagen.
Danskeren, der fik sin debut i EuroLeague for CSKA Moskva tilbage i sæson 2020/21, har gang i sin fjerde sæson i Europas bedste basketballliga, hvor han i skrivende stund står noteret for 781 point over 88 optrædener.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)