FC Barcelona er i gang med den helt store oprustning, og seneste skud på stammen er Nikola Mirotic, der er blevet rygtet til klubben i den seneste måneds tid. Den 28 år gamle spanske landsholdsspiller har skrevet under på en treårig kontrakt.
Mirotic har tidligere gjort sig i spansk basket, hvor han var en stor profil for Real Madrid. Det blev til i alt seks sæsoner i den spanske hovedstad, inden han blev hentet til NBA af Chicago Bulls. Han blev dog allerede i 2011 draftet af Houston Rockets, men blev dengang sendt videre i en handel.
Det blev til i alt fire sæsoner i Chicago, inden turen gik til New Orleans Pelicans og siden Milwaukee Bucks. Begge skift skete i den netop overståede sæson.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.